Tilbage til fremtiden
Vi har altid haft forestillinger om, hvad fremtiden vil bringe – nogle gange rammer vi plet, andre gange helt ved siden af.
I denne serie rejser vi tilbage i historien og dykker ned i de forestillinger vi har gjort os om fremtiden; fra flyvende biler over jordens undergang til frygten for klonede får.
Drømmen om Mars (1:6):
Lige om lidt kommer vi til at bo på Mars – eller gør vi? Drømmen om den røde planet har eksisteret i flere hundrede år, og fantasien har fået frit løb, når vi har forestillet os, hvem eller hvad der er derude.
Jorden går under (2:6):
Vi ved ikke, hvornår historien ender, og vi ved ikke, om det bliver på grund af klima, krig eller gudernes vrede. Men teorier er der nok af, for vi har altid gjort os forestillinger om jordens undergang.
Du bliver hvad du spiser (3:6):
Det vi spiser, har forandret sig. Nye tendenser, nye madvarer og teknologi flytter ind i køkkenet og forandrer vores måltider og madkultur. Vi har haft mange forestillinger om fremtidens mad – vil vi i fremtiden kunne klare måltidet med kun en pille?
Det perfekte menneske (4:6):
Drømmen om at perfektionere vores krop – både indeni og udenpå – har fulgt mennesket gennem historien. Samtidig har der altid været en dyb frygt for, at vores indgreb i naturens orden kan få katastrofale konsekvenser.
Maskinernes indtog (5:6):
Opfindelsen af nye maskiner har forandret den måde, vi lever på. De nye maskiner har skabt forestillinger om, at vi kunne gøre ting nemmere, smartere og hurtigere. Men der har også været en frygt for, at maskinerne gør menneskerne overflødige.
De kloge computere (6:6):
Den første computer var “dum som en dør”. De nyeste eksempler på AI er potentielle kærester. Hvad er det, vi igennem tiden har ønsket at opnå med den digitale udvikling, og hvad har vi frygtet?
Alle seks afsnit kan ses den 15. juli klokken 06:00 på DRTV.
Hvor kan man se Tilbage til fremtiden?
Du kan streame ‘Tilbage til fremtiden‘ på DR TV fra 15. juli 2025