Apple TV Nyt

The Savant

Serie • Sæson 1 • 8 episoder • Action, Krimi • 2025–

Apple TV+ har udskudt den kommende thrillerserie The Savant, en ny, intens dramaserie i otte afsnit med den Oscar-vindende skuespiller Jessica Chastain i hovedrollen. Serien skulle have haft global premiere fredag den 26. september 2025 men Apple har nu udskudt den på ubestemt tid.

I The Savant spiller Chastain en undercoverefterforsker, kendt som “The Savant”, der arbejder med at infiltrere og afsløre online hadegrupper for at forhindre voldelige ekstremistiske handlinger, før de finder sted. Serien beskrives som spændingsmættet og højintens, med et aktuelt og urovækkende tema.

Ud over Chastain medvirker også Nnamdi Asomugha, Cole Doman, Jordana Spiro, Trinity Lee Shirley, Toussaint Francois Battiste og Pablo Schreiber i en gæsterolle.

Serien er produceret af FIFTH SEASON og har stærke kræfter bag kulisserne: Chastain og Kelly Carmichael producerer for Freckle Films, sammen med Emmy-vinder Alan Poul (Six Feet Under, Tokyo Vice), Emmy-nominerede Melissa James Gibson (Anatomy of a Scandal, House of Cards) og den prisvindende dokumentarist Matthew Heineman (Cartel Land, A Private War). Derudover producerer David Levine og Garrett Kemble for Anonymous Content, mens Andrea Stanley – forfatteren bag den originale artikel i Cosmopolitan, som serien bygger på – fungerer som konsulent.

🎭 Skuespillere

  • Jessica Chastain som The Savant
  • Nnamdi Asomugha som Charlie Goodwin
  • Pablo Schreiber som Jason
  • Cole Doman som Steve Dunicki
  • Jordana Spiro som Amber
  • Trinity Lee Shirley som Maeve Goodwin
  • Toussaint Francois Battiste som Ryan Goodwin
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
Kilde: Apple presse
sshow
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard