The Real Housewives of Beverly Hills – sæson 11
RealityDet er endnu engang tid til en ordentlig portion drama og god underholdning, når The Real Housewives of Beverly Hills vender tilbage med en helt ny sæson 11, som kan streames og downloades på hayu fra den 20. maj.
Den nye og meget følelsesladede sæson byder på et gensyn med Kyle Richards, Lisa Rinna, Erika Girardi, Dorit Kemsley og Garcelle Beauvais.
Men nye ansigter bliver også præsenteret, når vi skal stifte yderligere bekendtskab med sydstats-socialiteen Sutton Stracke, der vender tilbage til showet som ny housewife, samt Crystal Kung Minkoff, der nok er et nyt ansigt på skærmen, men som på ingen måde er fremmed i det berømte Beverly Hills-postnummer.
Vi kan derudover se frem til, at Crystals gode veninde og Kyles søster Kathy Hilton også bliver del af den nye sæson.
Det kan vi forvente af den nye sæson:
Efter mange måneders isolation derhjemme er kvinderne i ekstase over endelig at få lov til at udvide deres sociale bobler.
Lykken er dog kortvarig, da Erika Girardi chokerer gruppen med nyheden om, at hun indgiver en skilsmisse fra sin mand gennem 21 år, hvilket vikler hende ind i et net af retssager. Erika har mere end nogensinde brug for hjælp og support fra sine venner, men i stedet må hun finde sig i haglbyger af spørgsmål fra veninderne, som er uenige om, hvorvidt de kan støtte op om Erika.
Samtidigt kæmper Kyle Richards med erkendelsen af, at hendes døtre efterhånden er så store, at hun snart skal opgive livet med hjemmeboende børn. Kyles ønske om at holde sin familie tæt, rammer hendes ældste datter Farrah, som Kyle ønsker bliver gift og får børn.
Lisa Rinna nyder at være hjemme sammen med manden Harry. Hendes største udfordring er dog at få kvalitetstid sammen med sin døtre, der efterhånden begge er i meget seriøse og travle forhold. Lisa har også selv haft travlt med sin nye lip kit-kollektion, Rinna Beauty, som endelig ser ud til at være klar til lancering. Dog er hun bange for, at timingen måske ikke helt er på hendes side, nu hvor alle går med mundbind.
Dorit Kemsley, der altid forsøger at være et skridt foran alle andre, dykker ned i nye og spændende udfordringer ved at påtage sig opgaven med at designe en kollektion af fashion-forward brudekjoler. Udfordringerne ved at arbejde hjemmefra kommer dog til at fylde en del i processen, da hendes børn har hjemmeundervisning med en tutor, alt imens hendes mand PK er optaget af sit eget arbejde.
Det kan dog rent faktisk lade sig gøre at have det hele! Det indser Garcelle Beauvais, som føler sig mere flyvende end nogensinde før. Der er konstant gang i hende, og hun bruger al sin tid på en kombination af at opdrage teenagetvillingerne, tilbede sit barnebarn og lede efter drømmemanden, alt imens hun starter på drømmejobbet som vært på et dagligt talkshow.
Den charmerende Sutton Stracke ser frem til en frisk start i en ny fase af livet, hvor hun for nyligt sendte sin datter på college og flyttede ind i et nyt hus lidt længere nede af gaden. Mens det nye hus får en kærlig hånd, bliver Sutton lejer hos nogle ret kendte udlejere.
Selvom hun er helt ny i flokken af housewives, finder Crystal Kung Minkoff, som bestemt ikke er fremmed for Beverly Hills elitens sociale kredse, sig hurtigt tilpas blandt kvinderne. Hun er en streng mor til to og gift med en af Hollywoods vigtige kanoner, Rob Minkoff. Crystal arbejder lige så hårdt som hun spiller og har ikke meget tålmodighed med mennesker, som, hun synes, er tåbelige.
Kyles søster, den helt fabelagtige Kathy Hilton, er ved Crystals side for at hjælpe hende med at navigere i gruppen. Kathy er en ubestridt dronning af 90210, der deler en familiehistorie med Kyle, og – til kvindernes helt store overraskelse – noget af en spasmager, der altid er på udkig efter et godt grin.
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her reklame-link