The Journey – 15 dage i Nepal
Underholdning
Stream her på Viaplay
Ugentligt frem til 19. juni 2023
Viaplay er 8. maj klar med et nyt kendis rejseprogram med titlen The Journey – 15 dage i Nepal. Viaplay beskriver programmet som det største eventyr med nogle af Danmarks mest interessante personligheder, hvor intet er givet på forhånd. Det eneste, der ligger fast er selve ruten, og resten er op til tilfældighederne.
Med på rejsen er tv-vært og iværksætter Christiane Schaumburg-Müller Åxman, journalist Anders Lund Madsen, tidligere fodboldspiller Stig Tøfting samt skuespillerne Josephine Højbjerg, Søs Egelind og Dulfi Al-Jabouri. De skal tværs gennem Nepal, når The Journey – 15 dage i Nepal får premiere på tjenesten den 8. maj.
Turen tager dem gennem den dampende, subtropiske jungle i syd, gennem larmende storbyer, forbi templerne i det bølgende, frodige højland og helt op til de sneklædte tinder på verdens tag, Himalaya. Oplevelserne tæller alt fra vilde dyr, voldsomt terræn og masser af strabadser. Men for de danske pilgrimme bliver oplevelsen i lige så høj grad en livsbekræftende såvel som en udfordrende rejse.
For de seks nye venner er alle draget til Nepal med hver deres individuelle formål, og undervejs på turen bliver der masser af tid til at reflektere, opnå ny selvindsigt og knytte særlige bånd, efterhånden som ekspeditionen skrider frem.
The Journey – 15 dage i Nepal får premiere på Viaplay den 8. maj, hvor de to første ud af i alt otte afsnit offentliggøres.
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link