Max Nyt

The Fall of Diddy

Dokumentar
28 jan 2025
Max Logo


Den førende true-crime-kanal Investigation Discovery (ID) afslører i dag premieredatoen for den kommende dokumentarserie The Fall of Diddy. Serien består af fire episoder og er skabt af det Emmy-nominerede Maxine Productions, produktionsselskabet bag sidste års meget omtalte dokumentarserie Quiet On Set: The Dark Side of Kids TV.

Dokumentarserien indeholder eksklusivt materiale og arkivklip, der aldrig før er blevet vist, samt udtalelser fra flere af ofrene for den voldelige adfærd, som Sean Combs gennem årene er blevet anklaget for. The Fall of Diddy afslører alarmerende påstande om seksuelle overgreb, krænkende adfærd, vold og andre uhyggelige anklager, der har fulgt artisten gennem hans mangeårige karriere – fra studietiden på Howard University og etableringen af Bad Boy Records i 90’erne, til Combs’ storhedstid og frem til hans anholdelse i 2024.

Dokumentaren indeholder mere end 30 interviews med en bred vifte af kilder, herunder personer, der har anklaget Combs for overgreb, tidligere venner og kollegaer, tidligere ansatte samt kunstnere, der har arbejdet tæt med Combs og været en del af hans private liv i flere årtier.

Blandt kilderne er:

  • D. Woods, tidligere medlem af gruppen Danity Kane, der for første gang taler offentligt om sine oplevelser med Combs.
  • Danyel Smith, tidligere redaktør for VIBE Magazine, som lader sig interviewe om Combs’ påståede voldelige adfærd mod hende.
  • Rodney “Lil Rod” Jones, producer af Diddys Love Album, som har anklaget Combs for seksuel chikane.
  • Pastor Conrad Tillard, også kendt som “the hip hop minister”, der rådgav Combs spirituelt, da han og Anthony Jones blev anklaget for en skudepisode på en natklub i 1999.
  • Natania Griffin, der blev skudt i ansigtet i den nævnte skudepisode.
  • Thalia Graves, der har anklaget Combs for grov voldtægt og efterfølgende trusler i 2001.
  • Jourdan Cha’Taun, Combs’ private kok fra 2007 til 2010, som for første gang taler offentligt om sine oplevelser.
  • Wardel Fenderson, Combs’ privatchauffør, der nu taler om sine oplevelser og forsøg på bestikkelse.
  • Tim Patterson, en barndomsven, som afslører nye detaljer om Combs’ opvækst.
  • Rolling Stone-journalist Cheyenne Roundtree.
  • Journalist Mara S. Campo.
  • Makeupartist Mylah Morales, der fortæller om overgreb mod Combs’ tidligere kæreste, artisten Cassie.
  • Dr. LaJoyce Brookshire, Combs’ første PR-agent (1995-1997), som var med til at forme hans image.
  • Roger Bonds, en af Combs’ livvagter fra 2003 til 2012, der nu afslører, hvad han har været vidne til.

Flere kilder, som endnu ikke er navngivet, bidrager også til dokumentaren.

Sammen danner dokumentaren et omfattende billede af en mogul, der angiveligt har brugt sin magt og indflydelse til at skjule årtiers overgreb og vold.

The Fall of Diddy er produceret af Maxine Productions og The Intellectual Property Corporation (IPC), begge en del af Sony Pictures Television, for Investigation Discovery i samarbejde med Rolling Stone Films.

De to første episoder af The Fall of Diddy får premiere tirsdag den 28. januar på Max, efterfulgt af de to sidste episoder onsdag den 29. januar.

Hvor kan man se The Fall of Diddy?

Du kan se The Fall of Diddy på Max fra 28. januar 2025
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Warner Bros Discovery presse

Aktuelle Max videoer

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard