The Dark Labs
Serie | Scifi
Paramount+ annoncerer i dag sci-fi short form-serien The Dark Labs. Den svensk producerede serie er en original Paramount+ produktion og lancerer på streamingtjenesten d. 20. august.
Serien er en antologi bestående af otte kortfilm, der spænder over genrer som drama, action, arthouse og komedie, som alt sammen foregår i sci-fi-miljøer. Dark Labs er en filosofisk short form-serie, der sætter spot på emner som AI, fremtidige kriminalitetssanktioner, mislykket teleportering og meget mere. Episoderne varer 5-15 minutter og er spækket med twists, spænding og uventede drejninger – inspireret af serier som Black Mirror og Love Death and Robots.
På rollelisten er skuespillerne Ida Engvoll (Love and Anarchy), Arvin Kananian (Kalifat), Agnes Lindström Bolmgren (The Cake General), Christoffer Nordenrot (Pappas Pojkar), Disa Östrand (Lyckoviken), Jimmy Lindström (Blå Ögon), Darri Ingolfsson (Dexter), Evan Holtzman (Westworld) og Magnus Sundberg (The Unthinkable).
”The Dark Lab er et unikt og visuelt betagende projekt, der er produceret i Sverige, Island og Hollywood , og vi er altid glade for at støtte og være en del af spændende produktioner fra vores eget marked. Sammen med den kreative og dynamiske duo bag serien er vi glade for at kunne bringe historierne til live som Paramount+ originaler,” siger Karolina Stallwood, Senior Director Entertainment Nordics.
Den svenske duo består af forfatter, instruktør og showrunner Karl Thyselius og Thobias Hoffmén, der har skrevet, instrueret og produceret tre af episoderne. Karl har vundet en lang række priser til internationale filmfestivaler og har opnået millioner af Youtube-visninger på pilotafsnittet Secret Chord.
”Det er en drøm, der er gået i opfyldelse at se dette passionerede projekt gå fra et one-man-show til at få Thobias med ombord, for så at se det blive samlet op af Paramount+. Det er fantastisk, at de har givet os fuldkommen kreativ frihed, og jeg kan ikke vente med at få serien ud at leve blandt publikum,” siger Karl Thyselius.
Til det supplerer Thobias Hoffmén:
”Karl ringede til mig for to år siden og spurgte, om jeg ville lave en film på Island. ”Hvornår?,” spurgte jeg, hvortil han svarede ”på fredag”. Da jeg spurgte, hvilken film vi skulle lave, svarede han: ”Det ved jeg ikke, skriv en”. Og det opsummerer stort set, hvordan projektet startede. Jeg har virkelig nydt den eksperimentelle process, som har været drevet af vores kærlighed til filmproduktion, hvor vi ikke har haft tid til at overtænke, men bare fulgt vores mavefornemmelse.”
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link