
Prime Video har afsløret premieredatoen og de første billeder fra den længe ventede serie The Better Sister, med Jessica Biel og Elizabeth Banks i hovedrollerne. Den intense krimithriller, produceret af Amazon MGM Studios og Tomorrow Studios, består af otte afsnit, som får premiere torsdag den 29. maj 2025 på Prime Video.
The Better Sister – det handler den om
The Better Sister er baseret på bestsellerromanen af Alafair Burke og er en medrivende thriller om de mørke hemmeligheder, der kan rive søstre fra hinanden – og de sandheder, der bringer dem sammen igen. Chloe (Jessica Biel) er en succesfuld mediechef med et perfekt liv, en charmerende advokatmand, Adam (Corey Stoll), og sin teenage-søn, Ethan (Maxwell Acee Donovan). Hendes søster Nicky (Elizabeth Banks) lever derimod en ustabil tilværelse og kæmper for at holde sig oven vande.
Da Adam brutalt myrdes, rystes familien til kernen, og en chokerende mistænkt tvinger de to søstre sammen igen. For at finde sandheden bag hans død må de konfrontere en kompliceret fortid fyldt med hemmeligheder og forræderi.
Serien har en stjernespækket rollebesætning, herunder Kim Dickens som „Detective Nancy Guidry‟, Bobby Naderi som „Detective Matt Bowen‟, Gabriel Sloyer som „Jake Rodriguez‟, Gloria Reuben som „Michelle Sanders‟, samt Matthew Modine og Lorraine Toussaint.
Seriens executive producers og showrunners er Olivia Milch (Ocean’s 8) og Regina Corrado (Mayor of Kingstown). Craig Gillespie (Pam & Tommy) instruerer og producerer sammen med Annie Marter, Marty Adelstein, Becky Clements, Alissa Bachner, Jessica Biel, Elizabeth Banks, Michelle Purple og Kerry Orent.
Skuespillere
- Jessica Biel som Chloe
- Elizabeth Banks som Nicky
- Corey Stoll som Adam
- Bobby Naderi som Matt Bowen
- Maxwell Acee Donovan som Ethan
- Kim Dickens som Nancy Guidry
- Gabriel Sloyer som Jake Rodriguez
- Matthew Modine som Bill Braddock
- Gloria Reuben som Michelle Sanders
- Lorraine Toussaint som Catherine Lancaster