Den nye Ditte Hansen / Louise Mieritz film baseret på Tine Høeg’s bog Sult kommer direkte på Netflix. Det fremgår af Netflix nyhedsoversigt for februar, der også angiver den internationale titel som er A Copenhagen Love Story. Der angives dog ikke en konkret premieredato på filmen endnu.
Sult – det handler den om
Mia er en succesfuld forfatter, der møder sit livs kærlighed i den charmerende enlige far Emil. Men deres lykke bliver hurtigt sat på prøve, da det viser sig, at de ikke kan få børn naturligt og må ty til fertilitetsbehandling. Kan kærligheden overleve, når kunstige hormoner og skemalagt sex udfordrer både forholdet og deres mentale tilstand?
De to hovedroller spilles af Rosalinde Mynster og Joachim Fjelstrup. På rollelisten finder vi desuden Mille Lehfeldt, Sara Fanta Traore, Magnus Haugaard, Magnus Millang og Sargun Oshana.