Sport 2022
UnderholdningEfter en coronapause vender DR’s sportshow ‘Sport 2022’ tilbage i Jyske Bank Boxen i Herning. Lørdag den 7. januar klokken 21.00 inviterer DR hele Danmark med til ‘Sport 2022’, der hylder sportens stjerner og de største sportspræstationer.
I år får DR Sportens værter Tina Müller og Josefine Høgh følgeskab af Caroline Wozniacki, Danmarks tennisstjerne og bedst rangerede dansker gennem tiderne.
Selv siger Caroline Wozniacki om værtskabet:
– Jeg ser virkelig frem til at være en del sportsshowet og prøve mig selv af som vært for første gang. Det bliver virkelig spændende, og samtidig føler jeg mig meget tryg ved at gøre det sammen med dygtige folk omkring mig som Josefine og Tina.
Og der er masser af fejre ved sportsshowet, for 2022 har været et forrygende dansk sportsår. Tour de France på dansk jord og Jonas Vingegaards gule trøje på podiet i Paris, Viktor Axelsens VM for anden gang, det danske dressurlandsholds VM-sejr på hjemmebane, Holger Runes indtog på verdensranglisten og Anne Marie Rindoms tredje VM-titel i sin bådklasse og meget meget mere.
Underdirektør i DR Nyheder Anders Kern Boje siger:
– Vi glæder os enormt meget til igen at kunne lave sportsshowet live i Herning med deltagelse af både en række af Danmarks største atleter og musiknavne. Og når vi endelig igen kan invitere til fejring af dansk sport, så vil vi gerne gøre det med manér, og derfor er vi mildt sagt begejstrede for, at Caroline Wozniacki har sagt ja til være vært for festen sammen med Tina Müller og Josefine Høgh.
Der er også musikalsk underholdning med Medina, Benjamin Hav & Familien samt Saveus.
Bag showet står DR i samarbejde med MCH, DIF og Team Danmark siden år 2000, og siden 2010 har begivenheden – på nær under corona-pandemien – haft til huse i Jyske Bank Boxen i Herning.
‘Sport 2022’ kan ses live på DR1, og man kan læse mere om billetter til showet her.
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link