Smagen af Italien – Sæson 1
UnderholdningBritisk madserie fra 2021
Toscana (1:6):
Landskabet er idyllisk, kunsten er guddommelig, og maden slår alle rekorder. Denne gang er Stanley Tucci i Toscana, hvor hans livslange kærlighedsaffære med Italien begyndte. Her smager han verdens lækreste T-bonesteaks, renæssance-forskeren Elisabetta tager ham med på vinbar, han er med til tærskningsfest og spiser fattigmad som ribollita, pappa al pomodoro og panzanella, der bruger gammelt brød som hovedingrediens.
Sicilien (2:6):
Den er kendt som Guds køkken. Denne gang drager Stanley Tucci til Sicilien, den største ø i Middelhavet. Den fattige ø har været besat af alle og hjemsøgt af mafiaen, så sicilianerne har lært at nøjes med det, de har. Michelin-kokken Tony Lo Coco viser Stanley sin signaturret spaghetti alla bottarga. Vinbonden Arianna Occhipinti byder ham på banebrydende vin. Og hos en vaskeægte prinsesse spiser han en fuldendt timballo.
Milano (3:6):
Den er kendt som et af verdens største mode-mekkaer. Denne gang er Stanley Tucci i Norditaliens største mode- og industriby Milano. Her nyder han den traditionelle aperitivo, møder ostemageren Paolo Ciapparelli, der laver Bitto Storico Ribelle-ost, og bliver inspireret til at lave pizzoccheri. Stanleys kone Felicity slutter sig til ham i Como, hvor de indtager den klassiske milanesiske ret kalvekoteletter og risotto.
Rom (4:6):
Mad, museer og monumenter. Denne gang er Stanley Tucci i den antikke by Rom. Her går han på jagt efter byens fire fantastiske, traditionelle pastaretter; rigatoni all’amatriciana, carbonara, cacio e pepe og spaghetti alla gricia. Han smager på nogle af områdets lokale svinepølser og berømte oste som pecorino. Indtager et festmåltid baseret på kødaffald og lærer at lave en af sine livretter; stegte artiskokker.
Napoli og Amalfikysten (5:6):
Den betragtes som Syditaliens hovedstad og er ældre end Rom. Denne gang tager Stanley Tucci til Napoli, der er kendt for vulkanen Vesuv, eventyrlige øer, den berømte Amalfikyst og verdens bedste pizzaer. Her møder han pizzabageren Enzo, der er anerkendt i michelinguiden, hører om den bedste bøffelmozzarellaost og de misundelsesværdige sanmarzano-tomater, og smager egnsretter som kanin i lerpotte og pasta med zucchini.
Bologna (6:6):
Byen er rig, og maden er berømt. Denne gang er Stanley Tucci i den gamle universitetsby Bologna, der ligger i det rige Emilia-Romagna. Et frodigt område, der vrimler med kvæg og hvede. Her møder han stjernekokken Massimo Bottura, der viser ham, hvor man kan får guddommelig parmesanost og udsøgt ricotta. Han smager på den berømte bolognapølse, mortadella, og møder den gastronomiske superstjerne Giusti, der fremstiller balsamisk eddike.