Netflix Nyt

Skiftet

Serie • Sæson 1 • Drama, Svensk • 2025–

Netflix lancerer den 3. oktober sin første svenske dramaserie, Skiftet (The New Force). Serien er inspireret af virkelige begivenheder og tager os tilbage til Sverige i slutningen af 1950’erne, hvor landets første kvindelige politibetjente netop er blevet uddannet.

Året er 1958. En lille gruppe pionerer træder ind i politiets rækker – et historisk skridt for ligestillingen, men langt fra en let opgave. Uniformerne består af nederdele, der føles mere som en byrde end et arbejdsredskab, og modtagelsen er alt andet end venlig. Offentligheden møder dem med hån, medierne gør nar, og deres mandlige kolleger ser skævt til dem.

De nyuddannede kvinder bliver placeret i Klara-distriktet i Stockholm – dengang byens mest kriminelle område. På patrulje opdager de hurtigt, at det største problem ikke nødvendigvis er tyve, lommetyve og bander. Den egentlige modstand kommer indefra: fra deres egne kolleger og et samfund, der ikke er klar til at acceptere kvinder i politiets rækker.

Serien skildrer både kampen for at blive taget alvorligt som politibetjent og den bredere kamp for kønsligestilling i en tid, hvor kvinder på arbejdsmarkedet stadig blev mødt med massiv skepsis. Man kunne næsten kalde Skiftet for en svensk udgave af Sygeplejeskolen – bare med politiuniform i stedet for kittel. Hvor den danske serie følger mænd, der kæmper for at blive accepteret som sygeplejersker i et kvindedomineret fag, handler Skiftet  om kvinder, der træder ind i et klassisk mandefag og møder modstand fra alle sider.

🎭 Skuespillere

  • Josefin Asplund
  • Agnes Westerlund Rase
  • Malin Persson

Hvor kan man se Skiftet?

Du kan streame ‘Skiftet‘ på Netflix fra 3. oktober 2025

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
sshow
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard