Scooter boys
Scooter boys er en dokumentarserie i 10 afsnit om livet, venskabet og frihedstrangen blandt unge i den lille midtjyske by Bjerringbro – hvor scooteren ikke bare er et køretøj, men en livsstil. Alle afsnit er tilgængelige på premieredagen.
Scooter boys – det handler den om
Scooter Boys er et portræt af en midtjysk vennegruppe, der lever livet på scooters, på vej fra barndom til ungdom. I 10 afsnit udforsker serien teenagelivet i provinsen, hvor de unge udtrykker sig gennem handlinger frem for ord. De vil ikke på gymnasiet eller flytte til storbyen, men søger deres egne veje som unge håndværkere, der er levende optaget og grebet af deres livsstil. Serien viser et ungdomsliv med store følelser, venskab og risikovillighed, hvor respekt opnås gennem de evner, man har tilegnet sig, og som man deler med vennerne.
Serien portrætterer et ungdomsfællesskab, som spotlyset sjældent rammer, og midt i farten træder den et skridt tættere på de unge scooterdrenge og -piger og spørger, hvad de drømmer om, hvad de håber på, hvad de er er bange for, og hvad de har svært ved.
Scooter Boys handler om at tage svære valg, mens man selv og vennerne bliver ældre og forandrer sig. Den viser, hvordan en vennegruppe, der har kendt hinanden siden de var børn, holder sammen gennem tykt og tyndt.
Det vurderes, at der findes over 200.000 knallerter i Danmark, og i 2008 viste en undersøgelse, at hver femte dreng i 14-15 års-alderen havde en knallert, selv om man på det tidspunkt skulle være 16 år for at kunne få knallertkørekort. I dag må man gerne være 15 år.
Som man kan se i serien, er Scooteren er mere end en maskine med to hjul for de unge. Det er en coping-mekanisme, de bruger, når de skal have ro. Samtidig repræsenterer deres scootere venskab og fællesskab. For de unge i Bjerringbro betyder det alt. For dem er der langt til Kbh. De repræsenterer arbejderklassens børn og serien viser da også et sjældent indblik i en verden, som har andre værdier og andre måder at vise omsorg på, end hvad vi har set blandt andre unge.
Instruktøren Jonatan Nothlevs tanker og motivation bag serien
”Min drøm med Scooter Boys er at fremstille arbejderklassens kvaliteter og vise unge rollemodeller. Arbejderklassen bliver tit lidt glemt. Jeg er dog overbevist om, at de har nøglen til noget af det, vi som samfund efterlyser – trivsel blandt unge. Arbejderklassen kan noget andet end dem med lange uddannelser. De har deres eget ressourcesprog og dyrker tætte relationer på en helt anden måde, hvor man hellere snakker om, hvordan dagen har været end om amerikansk politik.
Scooter Boys serien handler om Scootere og om Boys. Scooteren er mere end en maskine med to hjul. Det er en coping-mekanisme, de bruger, når de medvirkende unge skal have ro. Det er tydeligt, at scooteren er deres vigtigste redskab til at blive gode voksne, og der er noget i fare, når vi skælder arbejderklassens børn ud for at køre på scooter: Nemlig deres mulighed for at blive gode voksne. Derudover handler serien om Boys. En gruppe venner, både piger og drenge, der er inspirerede og afhængige af hinanden. Serien viser en ny slags maskuline helte med gode og samlende værdier.
Scooter-miljøet kan opleves som indholdsløst, hvor ingen føler noget, men bare brænder dæk af. Det skaber et røgslør. Men efterhånden som jeg har brugt tid med drengene i Bjerringbro, har jeg fået øjnene op for, at de i høj grad har et hjertevarmt miljø, proppet med liv og drømme. De er opmærksomme på hinanden, men viser ikke omsorg ved at tale om tingene. De bryder og tumler – og som enhver, der har prøvet at bryde, ved, så er brydegrebet ikke langt fra et kram. Jeg har i Bjerringbro opdaget et fællesskab, der ved noget, vi godt kan glemme i ordenes tidsalder. Jeg har også opdaget, at scooter-drenge er ambitiøse, men frustrerede og føler et dømmende blik fra en omverden, der ser dem som bøller.
I serien møder vi den lokale ildsjæl Knallert-Ole, der er ansat af den kommunale ungdomsskole, hvorigennem han driver et scooterværksted. Ole, der selv er tidligere scooterdreng, har formået at skabe rammerne for et autentisk ungemiljø i Bjerringbro, der tager udgangspunkt i scooterdrengenes behov, liv og hverdag. I andre byer er scooterdrenge mere overladt til sig selv, og når de hænger ud i byrummene og ikke har sunde rollemodeller, der støtter dem, kan scooterbølle-fænomenet opstå.
Unge har brug for miljøer med gode rammer for at kunne vokse, og jeg forsøger i serien at vise, hvor vigtige autentiske ungemiljøer med gode voksne tilknyttet, der tager udgangspunkt i de unges hverdag og interesser, er.
For mig at se mangler vi flere positive fortællinger om stærke unge, der klarer skærene og er forbilledlige, og særligt i forhold til scooterdrenge. De er en udskældt flok, men det er uberettiget, for de er sunde og raske gutter, der ikke kun spiller computer, men kommer hinanden ved, og er levende optaget og grebet af deres livsstil, som de ikke bliver anerkendt for i skolen eller af samfundet. Det går ikke, at unge vokser op i Danmark med et narrativ om, at de er forkerte.
Det har været vigtigt for mig med serien, at publikum først og fremmest får en god serie-oplevelse. Vi har udviklet et unikt dokumentarunivers, og jeg er enormt stolt af mit debutværk, som jeg håber kommer til at skabe større interesse blandt unge for dokumentargenren. Den primære målgruppe er danske unge, og jeg håber, at de får mere mod på livet – på at dyrke mere autentiske venskaber og interesser. Jeg håber også, de bliver inspireret til at lægge deres telefoner væk og opleve større nærhed, måske endda bruge hænderne.
Jeg håber, at det giver en masse unge en bedre mulighed for at forestille sig, hvilket liv de vil leve. Vi ved allesammen, hvilke muligheder det giver at tage en længere uddannelse (stress, lave lønninger, ensomhed, computernakke), men vi mangler at vise det gode liv, man kan leve, hvis man bliver håndværker (høj løn tidligt i livet, fysisk aktivitet, meningsfulde arbejdsfællesskaber). Mest af alt håber jeg at alle de scooterboys og scooterpiger, der er derude, føler sig set og hørt med serien.”