Prime Video Nyt

Scarpetta

Serie • Krimi, Thriller
mar
11
2026
Prime Video

Prime Video er i 2026 klar med den nye retsmedicinske krimithriller Scarpetta, der er baseret på Patricia Cornwells globalt bedst sælgende romanserie om Kay Scarpetta, som gennem årene har solgt over 120 millioner eksemplarer.

Prime Video har netop frigivet de første billeder fra serien, der får premiere den 11. marts 2026 og allerede er bestilt til to sæsoner.

Scarpetta – det handler den om

I Scarpetta følger vi Kay Scarpetta (Nicole Kidman), en tidligere retsmediciner, som vender tilbage til Virginia for at genoptage sit arbejde – og til sin hjemby, hvor gamle sager og gamle konflikter lurer under overfladen.

Serien følger hende i to tidslinjer: dels i slutningen af 90’erne, hvor en sag ændrede hendes karriere for altid, dels i nutiden, hvor hun igen står over for brutale mord og en mulig seriemorder. Undervejs må hun navigere i komplekse personlige og professionelle relationer, herunder det konfliktfyldte forhold til sin søster Dorothy (Jamie Lee Curtis).

Serien dykker samtidig ned i de psykologiske aspekter hos både efterforskere og gerningsmænd og udforsker, hvor langt man kan gå for retfærdighed – og til hvilken pris.

Bag serien

Scarpetta er skabt af Emmy-nominerede Liz Sarnoff (Barry, Lost), der også fungerer som showrunner og executive producer. Serien instrueres af David Gordon Green (Halloween). Patricia Cornwell er executive producer sammen med Nicole Kidman, Jamie Lee Curtis og Blumhouse’ Jason Blum.

Produktionen står Amazon MGM Studios for sammen med Blumhouse Television, Blossom Films, Comet Pictures og P&S Projects.

🎭 Skuespillere

  • Nicole Kidman som Kay Scarpetta
  • Jamie Lee Curtis som Dorothy
  • Ariana DeBose som Lucy Farinelli-Watson
  • Bobby Cannavale som Pete Marino
  • Simon Baker som Benton Wesley
  • Rosy McEwen som Past Kay Scarpetta
  • Jake Cannavale som Past Pete Marino

Hvor kan man se Scarpetta?

Du kan streame ‘Scarpetta‘ på Prime Video fra 11. marts 2026

Få Prime Video i tv-pakken hos Norlys Play reklamelink

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
Tilføj til kalender Google Kalender Apple Kalender
Kilde: Prime Video presse
sshow
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard