“Selv de bedste planer” er en fransk dokumentarserie fra 2023, der udforsker de afgørende faktorer bag Aksemagternes nederlag i 2. verdenskrig. Gennem en kombination af historiske analyser og indsigt i strategiske beslutninger kaster serien lys over, hvordan de tilsyneladende stærke og magtfulde nationer, Tyskland, Japan og Italien, formåede at miste det, de engang anså for en sikker sejr. Serien stiller spørgsmål ved lederskab, alliancer, og hvordan interne og eksterne faktorer bidrog til deres fald.

Selv de bedste planer (1:5):

Hvordan taber man en verdenskrig? Især når den forekommer umulig at tabe. I 1942 så det ud, som om Aksemagterne – Tyskland, Japan og Italien – var tæt på verdensherredømmet. De vandt sejr efter sejr, men få år senere lå deres planer i ruiner. Hvorfor gik det så galt? Var det grundet manglende fælles strategiske mål, dårlig planlægning, lederne eller de vaklende alliancer, der tilsammen forvandlede en tilsyneladende sikker sejr til et knusende nederlag?

De mænd, der gav ordrene (2:5):

Under 2. verdenskrig havde hver af Aksemagterne en individuel styrke, som de tilsammen kunne have vundet krigen med. Men stærk udrustning og selvtillid er ingen garanti for succes. Hitler, Göring, Mussolini og Yamamoto, der gav ordrerne, var kun mennesker. Deres beslutninger var styret af fordomme, magtspil og deres store egoer. De begik kolossale, strategiske fejl, der ødelagde boliger, byer og territorier – og kostede millioner af soldater og civile livet.

Krigens redskaber (3:5):

At vinde en verdenskrig kræver ikke kun lederskab og militærstrategi, men i lige så høj grad materiel, penge og mandskab. For uden våben, udrustning og fungerende forsyningslinjer er en genial plan bare et stykke papir. Aksemagterne havde ikke forberedt sig tilstrækkeligt, før de startede krigen. Italien var underindustrialiseret. Japan kunne ikke levere forsyninger til frontlinjerne i Stillehavet, og Tyskland var ikke klar til at indføre krigsøkonomi.

Sejrens helte (4:5):

Aksemagternes ledere havde ventet, at det ville være nemt og fredeligt at besætte nye territorier. Men selvom de nogle steder blev set som befriere og helte, vendte accepten hurtigt. For Aksemagterne var skånselsløse. De forfulgte etniske grupper, brød løfter om selvstændighed og plyndrede råstoffer samt nedslagtede civile. Deres adfærd førte til lokal modstand og afledte opmærksomheden fra vigtige militæroperationer. Ikke en strategi, man vinder en krig med.

Hjemmefronten (5:5):

For Aksemagterne – Italien, Tyskland og Japan – begyndte krigslykken at vende i 1943. Da kampene nåede deres egne territorier, svandt støtten til lederne. Der var enorme tab på slagmarkerne og voksende civile tab, så lederne prøvede desperat at begrænse skaderne. Da det skete, var Hitlers, Mussolinis og Hirohitos dage talte. Hvis man mister folkets tillid og lukker øjnene for deres behov, er det endnu en måde at tabe en krig på.