Robinson Ekspeditionen 2021
RealityJakob Kjeldbjerg råber snart SÆT I GANG igen. For 22. gang tager 22 danskere afsted på deres livs eventyr. Du kan følge årets ekspedition fra 6. september.
Efter et årti på Filippinerne er lokationen nemlig skiftet ud med Den Dominikanske Republik midt i det Caribiske Hav.
– Vi fik en unik chance for at prøve noget nyt, og da både klimaet i optageperioden samt infrastrukturen, matchede vores behov, blev det Den Dominikanske Republik, siger Kenneth Kristensen, der er programdirektør hos NENT Group, og fortsætter:
– Vi har været meget glade for den nye lokation, der har givet denne sæson noget særligt, da der også er større rigdom af naturlige fødevarer og flere fisk i havet, som deltagerne kan fange.
Deltagerne kommer til at kæmpe med og mod naturen, sig selv og hinanden. Sulten vil tære på deres kræfter, sind og overskud og savnet til dem derhjemme vil gøre livet i den barske natur ekstra hårdt.
Alle har de ét mål: At blive den deltager, der udspiller alle de andre – og står alene tilbage med trofæet i hånden og en halv million kroner på lommen.
Der er garanti for masser af spænding, dramatik, intriger og underholdning, når Danmarks stærkeste realityprogram er tilbage 6. september på Viaplay og TV3 klokken 20.00.
Deltagerne i Robinson Ekspeditionen 2021
Alle fotos: Janus Nielsen / Nent Group
Bestil Viaplay her Annonce
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link