Netflix har allerede flere hospitalsserier i sit katalog, men i 2025 lancerer de for første gang deres egen engelsksprogede originalserie inden for genren. Serien hedder Pulse og får premiere i april på streamingtjenesten.
Pulse er skabt af den erfarne manuskriptforfatter og producer Carlton Cuse, kendt for sit arbejde på Lost, Locke & Key og Tom Clancy’s Jack Ryan. Zoe Robyn (The Equalizer) fungerer som med-showrunner. Instruktørholdet tæller prominente navne som Sarah Boyd, Kate Dennis, SJ Main Muñoz og Wendey Stanzler.
Serien består af 10 episoder og udspiller sig i Miamis førende traumecenter, hvor en orkan truer byen. Tredjeårsresidenten Dr. Danny Simms bliver uventet kastet ud i en ledelsesrolle, da den ledende overlæge, Dr. Xander Phillips, suspenderes. Som stormen intensiveres, og skadestuen lukkes ned, må Danny og Phillips balancere mellem en overflod af traumepatienter og konsekvenserne af deres hemmelige forhold. Samtidig må deres kolleger håndtere både personlige og professionelle udfordringer, hvor det at redde liv ofte er lettere end at navigere i deres eget.
Er du til genren, så glem ikke The Pitt på Max der bestemt kan anbefales.
Skuespillere
- Willa Fitzgerald som Dr. Danielle 'Danny' Simms
- Colin Woodell som Dr. Xander Phillips
- Jack Bannon som Dr. Tom Cole
- Jessie T. Usher som Dr. Sam Elijah
- Chelsea Muirhead som Sophie Chen
- Daniela Nieves som Camila Perez
- Jessy Yates som Dr. Harper
- Justina Machado som Dr. Natalie Cruz