TV-Nyt

Prins Christian – en kongelig rejse

Dokumentar
14 okt 2023 19:00

Når Hans Kongelige Højhed Prins Christian fylder 18 år den 15. oktober, får danskerne en unik mulighed for at komme helt tæt på prinsen.

DR har fået lov til at følge Prins Christian på en unik rejse. Som tronarving følger der et særligt ansvar med at blive voksen. Derfor tager han på en dannelsesrejse for at blive klogere på de institutioner, Danmark bygger på. Men prinsen er ikke alene, for med på turen har han sin far, Hans Kongelige Højhed Kronprinsen. Sammen er de afsted med en klar mission – at gøre Prins Christian klogere på det land, han engang skal være konge for.

Dokumentaren ‘Prins Christian – en kongelig rejse’ kan ses fra lørdag den 14. oktober klokken 6.00 på DRTV og klokken 19.00 på DR1. Dokumentaren sendes også søndag klokken 9.00 – inden fejringsprogrammet, der starter klokken 10.00 på DR1.

– Prins Christians 18-års fødselsdag er historieskrivning lige for øjnene af os, og en stor dag til arkiverne. Det er en tronarving, der bliver voksen, og en dag skal være konge i Danmark. Samtidig er det et helt unikt generationsportræt, fordi 200 unge fra hele rigsfællesskabet kommer for at feste sammen på Christiansborg Slot. Vores ambition med dækningen er at samle danskerne med en stor og ambitiøs dækning af fødselsdagen over en hel uge på tværs af vores programmer og kanaler. Og så glæder vi os til at vise danskerne den helt nye dokumentar med Prins Christian, som vil gøre dækningen af hans 18-års fødselsdag helt særlig, siger ledende redaktionschef i DR Nyheder Kirsten Marie Svendsen.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: DR presse

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard