TV-Nyt

Piano

Underholdning
23 nov 2024 21:00

I underholdningsprogrammet ‘Piano’ hylder TV 2 musikken på en ny måde, når nogle af Danmarks mest talentfulde amatørpianister får mulighed for at dele deres talent og glæde ved klaveret. Igennem fire programmer rejser vært Sarah Grünewald landet rundt for at møde en række danskere på travle togstationer, og her inviterer hun dem til at spille på klaveret og fortælle deres historie.

Hvad amatørpianisterne ikke ved, er, at to af Danmarks største musikere i al hemmelighed lytter med. Sanger og sangskriver Mads Langer og pianist Tanja Zapolski skal nemlig sammensætte et hold af pianister til en storslået koncert i den legendariske koncertsal ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. I hvert program udvælger de derfor én pianist til at samarbejde med dem hen imod den unikke koncert, hvor det for flere af pianisterne er første gang, de skal spille for et stort publikum.

Der venter gåsehudsfremkaldende oplevelser, når pianister i alle aldre og med vidt forskellige baggrunde sætter sig til tangenterne og deler musikalske gaver ud i ‘Piano’ fra lørdag 23. november på TV 2 og TV 2 Play.

‘Piano’ kommer rundt i det meste af landet og besøger følgende steder igennem programrækken:

  • Episode 1: Københavns Hovedbanegård
  • Episode 2: Aarhus Banegård
  • Episode 3: Odense Banegård
  • Episode 4: Metrostationen Kongens Nytov

I femte og sidste episode kan seerne opleve den fantastiske koncert med de fire udvalgte amatørpianister fra hvert program samt de to eksperter, Mads Langer og Tanja Zapolski.

– I ‘Piano’ dyrker vi danskernes glæde ved musikken. Der er så mange dygtige mennesker, som ikke nødvendigvis beskæftiger sig professionelt med musik, og dem giver vi en unik mulighed for at vise deres store passion for klaveret. Jeg glæder mig helt vildt til, at seerne kan opleve de mange modige danskere, der er mødt op på banegårde for at spille klaver og fortælle deres egen historie. Det er blevet til mange rørende øjeblikke og fortællinger, uanset om de bliver formidlet af en livserfaren 92-årig kvinde, som har spillet hele livet, eller en vanvittig talentfuld niårig dreng, som har spillet i få år. ‘Piano’ bekræfter os i, at musikken har en helt særlig evne til at åbne op for følelser og samle folk på tværs af alder og livssituationer, siger Dorte Borregaard, underholdningsredaktør på TV 2.

Tanja Zapolski 

Tanja Zapolski har spillet klaver hele sit liv og spillede sin første solokoncert som syvårig. Da hun var 15 år, blev hun optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og i dag er hun en anerkendt og prisvindende pianist. Tanja Zapolski har optrådt som solist med utallige orkestre, herunder Copenhagen Phil, Det Kongelige Kapel, DR Symfoniorkestret, Århus Symfoniorkester og Underholdningsorkestret, og hun har optrådt verden rundt som pianist.

Hun har spillet sammen med den legendariske komponist Philip Glass og dirigenten Sir Simon Rattle og har modtaget adskillige priser, heriblandt Nordisk Talent, Victor Borges Musikpris og Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris.

Hun fungerer ofte som dommer i musikkonkurrencer og medvirker i DR-quizzen ‘Den klassiske musikquiz’.

Mads Langer

Mads Langer er en multiplatinvindende sanger og sangskriver og har spillet klaver, siden han var halvandet år gammel. Han debuterede på den danske musikscene i 2005 og har siden udgivet syv studiealbums samt haft succes i både ind- og udland.

I efteråret 2024 udkom Mads Langer med albummet ‘Kærlighed & frygt’, som også er hans første dansksprogede album.

Hvor kan man se Piano?

Du kan se Piano på TV 2 Play fra 23. november 2024
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
21 dec 2024 20:35
TV 2

Piano TV 2

JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: TV 2 presse
Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard