StreamingnytTV Streaming premiererTV-Nyt

På sporet af de hemmelige koldkrigskasser

Dokumentar

I 1952 gravede en officer i al hemmelighed to kasser ned i Grønland. Indholdet i kasserne var dybt fortroligt og skulle anvendes til genopbygning af Danmark, hvis der skete en altødelæggende katastrofe.

Efter flere forgæves forsøg på at finde kasserne er det nu endelig lykkedes. Men hvilke hemmeligheder gemmer kasserne på, hvorfor bliver de først fundet nu, og er indholdet intakt efter 70 år under den grønlandske jord?

Det får seerne svar på i programmerne ’På sporet af de hemmelige koldkrigskasser’, der er i tre afsnit. DR har fået adgang til at følge ekspeditionen i Grønland, hvor Rigsarkivet og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering sætter jagten ind på de forsvundne kasser. Programmerne har premiere den 5. juli på DRTV og på DR1 klokken 20.

I 2015 var man tæt på at finde kassere, men det lykkedes ikke, da de helt specifikke koordinater fra Chantelous skattekort ikke var fundet dengang. Med Chantelous grønne opmålingsbog, som dukkede op i 2019 indeholdende fuld dokumentation af hans egne opmålinger, beregninger og koordinater for og præcise billeder af nedgravningen – og nøglerne til kasserne, kan ekspeditionen gå i gang.

Seerne er med fra det indledende arbejde hjemme i Danmark til det intense opmålingsarbejde i fodsporene på Chantelou, ved opgravningen af kasserne, forberedelsen af transporten tilbage til Danmark, og når kasserne bliver åbnet og indholdet afsløret.

I programmet medvirker historiker Bo Lidegaard, der vises originalarkiv fra Geodætisk Institut og deres ture til Grønland, og så indeholder programmerne dramatiseringer, der er med til at levendegøre historien.

– Det har været helt unikt, at DR har fået adgang til at følge missionen til Grønland på helt tæt hold i jagten på de forsvundne koldkrigskasser. Det er både en fascinerende, lærerig og spændende fortælling, der kaster nyt lys på et væsentligt kapitel – ikke bare i danmarkshistorien – men også i verdenshistorien, siger redaktør i DR Medier Erling Groth.

Se alle tre afsnit fra den 5. juli kl 06:00 på DRTV.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
Kilde: DR presse

Få en Billig TV-Pakke
Vælg dine 4 favorit tv-kanaler og spar 50 kr. i 6 måneder – kun 244,-/md.
Reklame-link

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard