P3 Guld 2022
Opmærksomheden rettes igen mod de største talenter på den danske musikscene, når tæppet går til P3 Guld for 21. gang. Koncertsalen i DR Koncerthuset danner rammen, når den traditionsrige og prestigefyldte ’P3 Prisen’ uddeles sammen med ’P3 Lytterhittet’ og ’P3 Talentet’. De tre priser udgør sammen med en række liveoptrædener en aften, der hylder den musikalske talentmasse i Danmark anno 2022.
Showet løber af stablen torsdag den 22. september klokken 20.00. P3 Guld kan dog først ses på DR1 og DRTV søndag den 25. september klokken 20.00.
De nominerede til P3 Guld-priserne afsløres løbende på P3’s platforme fra den 5. september.
Hovedgevinsten til ’P3 Talentet’
For første gang modtager vinderen af ’P3 Talentet’ hele hovedgevinsten på 100.000 kroner. Vært på aftenen er Andrew Moyo, og i løbet af showet kan man blandt andet nyde musik fra sidste års vinder af ’P3 Prisen’ Drew Sycamore, Tobias Rahim og Zar Paulo.
Få en Billig TV-Pakke
Vælg dine 4 favorit tv-kanaler og spar 50 kr. i 6 måneder – kun 244,-/md.
Reklame-link