Otte dage, der skabte Rom
DokumentarBritisk dokumentarserie fra 2021.
Sejren over Hannibal (1:8):
I næsten tusind år herskede romerne over den kendte verden. Det var et imponerende imperium, der indvarslede en tid med uhørt fremgang og stabilitet, men man regerede med vold og undertrykkelse. Tag med Bettany Hughes, når hun dykker ned i dagen, hvor den romerske general Publius Cornelius Scipio tørnede sammen med den legendariske Hannibal og det mægtige Karthago i et slag, der skulle afgøre, om Rom var mægtigt nok til at regere antikkens verden.
Spartacus’ oprør (2:8):
Romerriget var afhængig af en arbejdsstyrke på en million slaver. Men en dag bød flygtede slaver stormagten trods. Tag med Bettany Hughes, når hun drager tilbage til sommeren 73 f.v.t., hvor en mand, der hed Spartacus, anførte en gruppe gladiatorer under et desperat flugtforsøg. Det var en alt eller intet-mission, der endte som et kæmpe oprør, som destabiliserede Romerriget og viste os, hvordan Rom brugte sin magt praktisk, fysisk og psykologisk.
Julius Cæsar går i krig (3:8):
Han er den mest kendte romer gennem tiden. Udstyret med et knivskarpt intellekt og en stålsat ambition om at drive det vidt. Tag med Bettany Hughes, når hun undersøger en af de mest berømte dage i romersk historie, da Julius Cæsar krydsede floden Rubicon i 49 f.v.t. – i spidsen for sin uovervindelige hær. Et blodigt felttog, der slavegjorte hundredtusinder gallere og sendte ham på direkte kollisionskurs med hans rivaler og republikkens idealer.
Den første kejser (4:8):
Han er en af verdenshistoriens største skikkelser. Roms første kejser Augustus. Tag med Bettany Hughes tilbage i tiden til den dag i 32 f.v.t., hvor Cæsars 18-årige grandnevø gav ordre til at Marcus Antonius’ testamente skulle stjæles og læses op i senatet – i deres kamp om herredømmet over supermagten Rom. Et afgørende øjeblik, hvor han lagde den 450 år gamle romerske republik i graven og grundlagde et diktatur, som varede i næsten 1500 år.
Boudiccas hævn (5:8):
Hun er et symbol på kampen mod uretfærdighed. Det britiske ikon oprørslederen Boudicca. Tag med Bettany Hughes tilbage i tiden til en dag omkring 60 e.v.t., hvor romerske tropper marcherede ind i East Anglia og gav dronning Boudicca pisk og voldtog hendes døtre for at få hendes folk til at underkaste sig. En brutalitet, der gav bagslag og antændte en krudttønde af civil ufred og oprør mod Romerriget, der spredte sig i hele England.
Neros fald (6:8):
Han styrede et gigantisk rige, der havde spredt sig til tre kontinenter. Men noget gik helt galt i hans regeringstid. Tag med Bettany Hughes tilbage til 9. juni 68 e.v.t., der blev enden på Roms første dynasti, da den magtbegærlige kejser Neros grusomhed fik Rom til at gå sammen imod ham, hvilket førte til hans død. Det var en dag, der indvarslede hårde tider med borgerkrig og en række militære ledere, der derefter kæmpede om magten i Rom.
Åbningen af Colosseum (7:8):
Det var en dag spækket med eksotiske dyrekampe, vold og blod, blod og mere blod. Tag med Bettany Hughes tilbage til 80 e.v.t, da den desperate kejser Titus åbnede det største monument i Roms historie: Colosseum. Den blodige åbningsdag var en kæmpe satsning for et nyt kejserdynasti, der for enhver pris prøvede at bevare magten over den kendte verden. Den overdådige arena bærer stadig vidnesbyrd om Roms ærgerrighed og hang til blod og storhed.
Genfødsel (8:8):
Han var en uægte søn af en græsk barpige og en romersk general. Hans navn var Konstantin, og han er en af de mest fascinerende og komplekse skikkelser i Roms historie. Tag med Bettany Hughes tilbage til maj 337 e.v.t. – dagen hvor den døende kejser Konstantin den Store blev døbt kristen og hengav sig til den nye religion, som gjorde op med Roms hedenske fortid og i tusind år kom til at påvirke Romerriget og hele menneskets historie.
Alle otte afsnit kan ses den 8. oktober klokken 06:00 på DRTV.
Hvor kan man se Otte dage, der skabte Rom?
Du kan se Otte dage, der skabte Rom på DR TV fra 8. oktober 2024Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her reklame-link