Amerikansk dokumentarserie fra 2024.
Stenmeld, kunstige skyer og nyttigt skrald (1:6):
Hvordan kommer fremtiden til at se ud? Skuespiller Nikolaj Coster-Waldau opsøger aktivister og forskere, der udvikler innovative løsninger på nogle af vores største miljøudfordringer. I Grønland møder han en geolog, der omdanner smeltende is til næringsrigt stenmel. I Australien forsøger forskere at redde koralrevene med skyteknologi. I USA omdannes CO2 til plastik og flybrændstof. Og i Japan besøger han en landsby, der genanvender over 80 % af sit affald.
Atomjord, tang og spyt der nedbryder plastik (2:6):
Naturen har en iboende kraft til at genskabe sig selv. Hvordan kan vi bruge dens helende kræfter til at løse klodens kriser? I Fukushima møder Nikolaj en bonde, der dyrker blomster i forurenet jord. I Caribien bekæmper forskere invasiv tang ved at udnytte dens evne til at binde CO2. I Spanien har en biolog opdaget en maddike, hvis spyt kan nedbryde plastik. Og i Australien hjælper biologer truede koraller med at gyde.
Bæredygtige landbrug, biodiversitet og rene ovne (3:6):
Mad er livsnødvendigt. Men måden vi dyrker og indtager den på, påvirker vores planet. I dette afsnit undersøger Nikolaj, hvordan vi kan gentænke nye måder at producere og tilberede mad på. I USA besøger han et bylandbrug med drivhuse og fiskebrug. I Mexico laver to kvinder bæredygtig mezcal. Og i Kenya opfinder en ung kvinde et komfur, der redder liv og skaber jobs.
Naturarkitektur, byggegenbrug og 3D-hjem (4:6):
Tag over hovedet er et af menneskets mest basale behov. Med otte milliarder mennesker på kloden og flere på vej finder Nikolaj håb hos arkitekter og bygherrer, der gentænker vores måde at bo på. I Vietnam møder han en arkitekt, der bygger i harmoni med naturen. I Tyskland besøger han en startupvirksomhed, der genbruger alt fra betonsøjler til toiletsæder. Og i Kenya oplever Nikolaj et helt boligkvarter opført med 3D-printere.
Elektriske motorcykler, batteridrevne fly og hydroenergi (5:6):
Transport er en central del af et menneskeliv – men kan vi transportere os uden at ramme en miljømæssig blindgyde? I Kenya får Nikolaj en tur på en elektrisk motorcykel, der er billig, lokal og kan mindske luftforurening. I USA besøger han en virksomhed, der har udviklet et batteridrevet elfly. Og i de schweiziske alper oplever han et kraftværk, hvor to bjergsøer fungerer som et gigantisk vandbatteri, der kan lagre strøm til millioner af mennesker.
Kunstens kraft, energivenlig havn og dus med dyrene (6:6):
Hvordan kan vi bevare det, vi er ved at miste? Kunstneren Olafur Eliasson viser Nikolaj, hvordan kunst kan ændre vores syn på verden. I Hamborg får han indblik i, hvordan en af Europas største havne snart bliver drevet af ren, CO2-neutral brint. I Kenya oplever han Nashulai Maasai-samfundet leve side om side med dyr. Og i Grønland fejrer han fællesskab og musik – og spiller pingpong i Nuuk.
Alle seks afsnit kan ses den 17. juli klokken 06:00 på DRTV.
Hvor kan man se Optimistens guide til planeten?
Du kan streame ‘Optimistens guide til planeten‘ på DR TV fra 17. juli 2025