100 års Ensomhed – Sæson 2
Selvom der indgås våbenhvile, og Neerlandia-traktaten bliver underskrevet, får freden aldrig rigtigt fodfæste i Macondo. De konservative frygter fortsat oberst Aureliano Buendías trusler og planlægger et angreb, som – via et skæbnens lune – fører Fernanda del Carpio fra Bogotá til byen.
Fernanda gifter sig med Aureliano Segundo, den ene af Arcadios ustyrlige tvillinger, og giver Úrsula Iguarán hendes første legitime arvinger. Samtidig går tvillingebroderen José Arcadio Segundo i en helt anden retning. Opslugt af José Arcadio Buendías manuskripter realiserer han et af patriarkens vildeste drømme: at forbinde Macondo med omverdenen.
Jernbanens ankomst baner vejen for bananindustrien – og dermed for de kræfter, der langsomt, men sikkert, fører byen mod dens undergang. I sæsonens sidste del opfyldes Úrsula Iguaráns forbandelse: Slægter dømt til hundrede års ensomhed får ingen anden chance på jorden.
