Nordirlands blodige borgerkrig
BBC-dokumenatrserie fra 2023.
Protestanter mod katolikker (1:5):
I 1968 eskalerer striden mellem katolikker og protestanter efter årtiers relativ fred i Nordirland. Den britiske hær og politi bliver sat ind for at sikre ro og orden ved en katolsk protestdemonstration mod ulighed og diskrimination. Det udvikler sig til de værst tænkelige uroligheder og kaster Nordirland ud i en blodig konflikt. Her fortælles historien af dem, hvis liv blev forandret for altid.
Konflikten eskalerer (2:5):
I 1972 er Nordirland et dybt opdelt samfund. Konflikten er eskaleret, og den britiske hær er konstant til stede. Både det irsk-katolske og det britisk-protestantiske samfund er under paramilitær kontrol. Bombeattentater, hævnaktioner og mord på civile er en del af hverdagen. Det er en verden, hvor mennesker kan forsvinde sporløst og aldrig blive fundet igen.
IRA og hungerstrejken (3:5):
I 1980 indleder fængslede IRA-fanger en sultestrejke i protest mod premierminister Margaret Thatchers politik. De stiller krav om bedre muligheder for uddannelse og socialt samvær – og at de skal behandles som politiske fanger. Men Thatcher afviser konsekvent kravene. 10 fanger dør af sult. Deres død afføder voldsomme reaktioner mod det britiske styre.
Paranoia (4:5):
I 1988 bakker to britiske soldater ind i et begravelsesoptog for et dræbt IRA-medlem og bliver slået ihjel af den rasende folkemængde. Hændelsen fanges på video og ryster verden. Konflikten er nu blevet til en efterretningskrig. For at forhindre yderligere angreb forsøger myndighederne at infiltrere paramilitære grupper for at indsamle informationer.
Lys i mørket (5:5):
I 1993 eksploderer en IRA-bombe på Shankill Road i Belfast. Som gengældelse dræber protestantiske grupper 13 katolikker. Hændelserne tvinger politikerne tilbage til forhandlingsbordet. Trods mange fejlslagne forsøg erklærer paramilitære grupper året efter våbenhvile. Da Langfredagsaftalen endelig offentliggøres i 1998 efter årtiers forhandlinger, er der håb – men for hvilken pris?
Alle fem afsnit kan ses den 5. august klokken 06:00 på DRTV.
Hvor kan man se Nordirlands blodige borgerkrig?
Du kan streame ‘Nordirlands blodige borgerkrig‘ på DR TV fra 5. august 2025