Streamingnyt

Munch

Film | Drama | 2023
5.8
Munch | Official Trailer | A Viaplay Film

Viaplay laver storfilm om maler Edvard Munch. Filmen får premiere i norske biografer den 27. januar, inden den senere får eksklusiv premiere på Viaplay den 24. marts 2023.

Edvard Munch (1863-1944) er en af norsk histories største og mest kendte kunstnere, og nu bliver hans liv som kunstner og menneske endelig filmatiseret. For mens hans kunst er kendt verden over, så er hans dramatiske livshistorie ukendt for de fleste, og det er derfor flere vigtige og afgørende perioder i hans liv, der vil spille en central rolle i filmen.

Filmen fortæller først historien om en ung Edvard Munch, der oplever at blive forelsket i en gift kvinde, mens den efterfølgende periode omhandler hans nederlag som kunstner, efter hans udstilling bliver forkastet og afvist. Siden er det Munchs dramatiske indlæggelse på en nerveklinik i København, hvor han tvinges til at tage sit største og mest afgørende valg, inden han i sit livs sidste fase kæmper en hård og svær kamp for at redde sin kunstneriske arv fra nazisterne under krigen.

De fire perioder giver tilsammen et intimt og nuanceret billede af et unikt menneske og kunstner.

De fire forskellige perioder i filmen er skrevet af fire forskellige manuskriptforfattere og Edvard Munch spilles desuden af fire forskellige skuespillere. De tre af perioderne vil være fra Munchs levetid, mens den sidste er iscenesat i nutidens Berlin. Rollen som Edvard Munch spilles af de fire forskellige norske skuespillere; Alfred Ekker Strande (Skam), Mattis Herman Nyquist (Headhunterne), Ola G. Furuseth (22 July) og Anne Krigsvoll (Kvinder i store herreskjorter). Udover disse, så spiller også Anders Baasmo (Kongens valg) og danske Jesper Christensen (James Bond: Spectre) to centrale roller i filmen.

Dramachef i Viaplay Group Norge, Tanya Nanette Badendyck, ser frem til at dele filmen om en af norges histories mest kendte med Viaplays seere.

– Det er med stor stolthed og glæde, at vi kan præsentere filmen om Edvard Munch og hans liv. Vi har høje forventninger til, at historien om hans liv og karriere vil fascinere vores seere over hele verden. Bag filmen står en gruppe ekstremt kloge og dygtige mennesker, der sammen med et stjernehold foran kameraet fortæller historien om Munch med stor dedikation og passion. Vi er utroligt glade for at arbejde tæt sammen med Henrik M. Dahlsbakken og The Scandinavian Film Distribution om denne produktion. Med filmen Munch fortsætter Viaplay sin store satsning på at have det bedste, nordiske indhold, siger Tanya Nanette Badendyck.

Filmskaber Henrik M. Dahlsbakken har i de senere år markeret sig som værende en af Norges mest produktive og eklektiske filmskabere. Siden 2015 har han skrevet og produceret flere spillefilm, blandt andre biografsuccesen En affære (2018) og komediefilmen Glædelig Jul (2020). Flere af Dahlsbakkens projekter har tidligere været kvalificeret og nomineret til en Oscar.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Viaplay Group presse

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard