Denne film kom rigtig i klemme i 2. Verdenskrig, og en overgang så det ud som om hele forarbejdet var tabt på gulvet. Filmen er optaget i 1941, men først i 1943 lykkedesdet at få råfilm til biografkopier. Filmen er produceret af John Olsen på ASA-Studio i Lyngby, men da han i mellemtiden havde bygget SAGA-Studio op, flyttede filmen med. Historien er bygget over “Charles’ Tante”- temaet og er vidunderlig festlig. I en stor villa i Ordrup bor fabrikant Nelsøe, hans kone ogderes unge datter, Else. Else er blevet svigtet af sin hjertenskær, så Else er i krise. Så ansætter mor og far en jævnaldrende ung pige i huset “med familiær stilling” for at få Else i bedre humør. Pigen, der rykker ind, er Grethe Holst, præstedatter fra Mols. Else og Grethe bliver hurtigt gode venner, menpludselig viser det sig, at Grethe har nogen meget friske venner… Efter en tur på Traverbanen er politiet i hælene på dem! Moster Fra Mols blev lanceret som en “Sommer-Farce”, og det var en go’ idé, da den havde premiere den knagende kolde februar 1943.
1943
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link