DRTV NytTV-Nyt

Mors Pige

Underholdning

Mor er den bedste i verden. Eller er hun? Det spørgsmål bliver stillet i den nye dokumentarserie fra P3 ‘Mors pige‘, som har premiere i 8. juli på DRTV og 9. juli på DR1.

Serien dykker ned i det universelle – og ofte komplicerede – forhold mellem mødre og deres voksne døtre. For selvom kærligheden er stærk, oplever de uenigheder om nærhed, og uforløste konflikter ulmer lige under overfladen.

– Med ‘Mors pige’ ønsker vi at portrættere relationerne mellem mødre og døtre anno 2025 – og skildre de svære spørgsmål i det unikke og komplekse forhold mellem mor og datter. Relationerne er meget forskellige, men rummer alle universelle tematikker og viser eksempelvis, hvordan det kan være svært at finde balancen i, hvor venindeagtige man er, og hvor meget man deler ud af sit kærlighedsliv. De fire pars historier har resulteret i en rørende, konfronterende og tankevækkende serie og lægger op til, at seeren reflekterer over sit eget forhold til sin mor, siger Isabella Hindkjær, der er redaktionschef for P3.

Hvem medvirker i DRTV’s Mors Pige?

‘Mors pige’ følger fire meget forskellige mor-datterpar, der hver især forsøger at finde balancen i et forhold præget af både kærlighed, grænser og nærhed. I serien møder man:

Ayşe Dudu Tepe og datteren Aida Tepe Mattsson (19 år)

Journalist og model Mors Pige Ayşe Dudu Tepe og hendes datter Aida Tepe Mattsson
Journalist og model Ayşe Dudu Tepe og hendes datter Aida Tepe Mattsson
Foto:
Frederik Uhrbrand

Sarah Zobel og datteren Roberta Simone Zobel Kølpin (23 år)

Mors Pige Sarah Zobel og hendes datter Roberta Simone Zobel Kølpin
Sarah Zobel og hendes datter Roberta Simone Zobel Kølpin
Foto: Claudia Dons

Anne Lille (27 år, content creator) og mor Mona Skarby

Mors Pige DR TV
Content creator Anne Lille og hendes mor Mona medvirker i dokumentarserien Mors Pige.
Foto: Claudia Dons
Mia Nørgaard (24 år, gamer og tiktokker) og mor Hanne Nørgaard
Mors Pige 24-årige tiktokker Mia Sofie Nørgaard og hendes mor Hanne Nørgaard
24-årige tiktokker Mia Sofie Nørgaard og hendes mor Hanne Nørgaard
Foto:
Frederik Uhrbrand

De 4 episoder i Mors Pige

Jeg leger bare mor (1:4):

Aida synes, hendes mor er barnlig og doven – hun er klar til et opgør. Sarah Zobel skal flytte, og det er hendes datter ikke glad for. Anne Lille går gennem et breakup, men det er mor Monas reaktion på det, der fylder mest.

Lad mig være i fred (2:4):

Mias mor blander sig i alt, så Mia går online for at date i fred. Dudu prøver at blive venner med Aida igen efter skænderiet, men vil Aida overhovedet være veninder? Anne Lille holder noget skjult for mor Mona.

Er han ligesom far? (3:4):

Sarah Zobel vil gerne finde en mand med spræl i, men Roberta har andre planer for hende. Da Anne Lille prøver at skjule en date for mor Mona, går Mona i panik. Dudu og Aida er til fernisering, men da Dudus eks dukker op, tager aftenen en drejning.

Jeg vil ikke minde om min mor (4:4):

Dudu synes, at hendes datter Aida minder om hende selv, men det vil Aida ikke høre på. Mia finder en fyr i onlinespillet Valorant, men det bryder mor Hanne sig ikke om. Anne prøver at få mor Mona til at lade hende være lidt i fred.

Mors pige’ kan ses på DRTV nu – fra den 8. juli, og der udkommer i alt fire afsnit. På DR1 vises første afsnit onsdag den 9. juli klokken 20.30.

Hvor kan man se Mors Pige?

Du kan streame ‘Mors Pige‘ på DR TV fra 8. juli 2025

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
Kilde: DR presse

Få en Billig TV-Pakke
Vælg dine 4 favorit tv-kanaler og spar 50 kr. i 6 måneder – kun 244,-/md.
Reklame-link

sshow
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard