Newzealandsk krimiserie fra 2024.
Episode 1:
Der er blevet fundet dinosaurknogler uden for Brokenwood. Byen er i festhumør, for fundet vil føre til et gigantisk turistboom. Men da en amerikansk palæontolog findes myrdet, bliver der pludselig mindre at fejre. Nu må Mike Shepherd på banen – kan han opklare mordet?
Episode 2:
Brokenwood summer af farver og musik. Byens handelsstand har inviteret til ‘Cinco de Mayo’ – De Dødes Dag. Men der er én person, der ikke kan deltage i festlighederne. For han er rent faktisk død – myrdet.
Episode 3:
Der er arrangeret forfatterrefugium i Brokenwood. Over en weekend mødes egnens skribentspirer på et pittoresk gods uden for byen. Og der bliver noget at skrive om, for snart findes arrangementets vært død under mystiske omstændigheder.
Episode 4:
Sonny Lyman er Brokenwoods mest populære tandlæge. Også lidt for populær. Hans patient Jools er nemlig fuldstændig besat af ham. Så hun havner øverst på listen over mistænkte, da Sonnys kone findes myrdet.
Episode 5:
Uden for Brokenwood ligger der et forladt hospital. Det er blevet forvandlet til et hårrejsende spøgelseshus, hvor byens beboere kommer, hvis de har lyst til at blive jaget en skræk i livet. Men en aften bliver rædslerne til virkelighed. En ung mand findes myrdet, og nu må Mike Shepherd indtage scenen.
Episode 6:
En omrejsende teatertrup opfører et krybbespil i en kirke i Brokenwood. Men kort efter forestillingen findes hovedrolleindehaveren myrdet med et romersk sværd. Skal morderen findes blandt de andre medvirkende?
Alle seks afsnit kan ses den 27. december klokken 06:00 på DRTV.