DR slutter 2024 af med premieren på 4 sæsoner af den britiske krimiserie Mord i Wien. Serien foregår i det elegante Wien i begyndelsen af 1900-tallet og baseret på Frank Tallis’ romaner om Max Liebermann
Historien følger om en ung, britisk psykoanalytiker i træning, Max Liebermann (spillet af Matthew Beard), der bliver fascineret af Sigmund Freuds teorier.
Sæson 1 episode beskrivelser:
Den sidste seance (1:3):
Wien, 1906 – et epicenter for filosofi, videnskab og kunst. Den unge englænder Max Liebermann studerer under Sigmund Freud i den østrigske storby. Da en ung kvinde findes myrdet under gådefulde omstændigheder, beder kriminalinspektør Oskar Rheinhardt Max om hjælp til at efterforske sagen. Kan Max’ dybe forståelse af menneskers opførsel bidrage til at opklare mysteriet?
Nattens dronning (2:3):
Max and Claras forlovelsesfest bliver afbrudt af nyheden om et grotesk blodbad i et af Wiens slumkvarterer. Max forlader sin fest for at følge med politimanden Oskar til gerningsstedet. En bordelejer og to af hendes sexarbejdere er blevet lemlæstet. Et fjerde offer findes efterladt med et krucifiks i hænderne. Hvem kan stå bag den blodige massakre?
Det mistede barn (3:3):
Max’ nevø, Daniel, er student ved et militærakademi, hvor disciplinen håndhæves med barbariske midler. Da Daniel forsøger at tage sit eget liv, og en af de andre kadetter findes død, begynder Max og Oskar at efterforske sagen. Samtidig vender Oskars hustru tilbage til ham. Sammen forsøger de at få deres datters død til at give mening.
Sæson 2 episode beskrivelser:
Den melankolske grevinde (1:3):
Efteråret 1907. En ungarsk grevinde findes druknet i badet på sit hotelværelse. Det ligner et selvmord, og hendes psykoanalytiker Max får skylden, for han havde opfordret den deprimerede grevinde til at droppe sin medicin til fordel for Freuds talekur. Nu må Max og Oskar løse gåden om grevindens død og rense Max’ gode navn.
Djævlens kys (2:3):
En tiggerpige finder et mishandlet lig i Wiens slumkvarter. Strasser advarer Oskar om, at ofret var agent for efterretningsvæsnet, og at efterforskningen ikke er en sag for politiet. Men da Oskar begynder at modtage anonyme beskeder angående mordet, kan han ikke lade være med at grave i sagen. En sag, der viser sig at være del af en blodig plan.
Mørket sænker sig (3:3):
En fanatisk munk findes brutalt myrdet i sit kloster. Mistanken falder på jøden Isaak Korngold, der har irettesat munken for at sprede antisemitisk retorik. Oskar anholder Isaak. Sagen truer Isaaks bror Jonas’ forestående bryllup med Clara. Clara beder Max om hjælp, og det sender ham undercover som munk i det hemmelighedsfulde kloster.
Sæson 3 episode beskrivelser:
Dødelig akt (1:3):
En ung syerske fra et luksuriøst modehus findes myrdet med en nål under sex. Siden findes et andet og et tredje offer dræbt på samme vis. Det er en sag, der fører Max og Oskar fra den eksklusive modebranche til en helt og aldeles mere dyster verden.
Skyggernes gud (2:3):
Max påtager sig at hjælpe en kaptajn, som var med til at bekæmpe den kinesiske bokseropstand. Nu er han indlagt på et hospital for krigsveteraner. Kaptajnen er overbevist om, at han er forbandet, og at han bliver torteret af hævngerrige ånder. Det er begyndelsen på en sag, der blandt andet sender Max og Oskar til en opiumshule i Wiens Chinatown.
Døden er nu en velkommen gæst (3:3):
Wien er blevet indfanget af filmens magi. Men en filmpremiere rammes af en tragedie. Filmens stjerne, en berømt ungarsk skuespillerinde, falder død om. Og snart er Max og Oskar på jagt efter en mand, der er besat af filmens og scenens kvindelige starletter.
Sæson 4 episode beskrivelser:
Mefisto-valsen (1:2):
Mordene på en topembedsmand og en våbenhandler i politiets varetægt ryster Wien. Oskar beder Max hjælpe med sagen. Oskar har mistanke om, at mordene er blevet bestilt af “Mefisto” – kodenavnet for nogen, der lækker statshemmeligheder fra hjertet af Wien. En dybt alvorlig sag, der truer selve det østrigsk-ungarske rige.
Mefisto-valsen (2:2):
Max er blevet skudt. Hans tilstand er kritisk. Oskar er plaget af skyldfølelse. Han er overbevist om, at attentatforsøget på Max har forbindelse til den gådefulde Mefisto. Men Oskars efterforskning bliver alvorligt stækket. Den erfarne politimand må nemlig tage flugten, da han bliver beskyldt for at have myrdet Thereses mand.
Alle fire sæsoner kan ses den 31. december klokken 06:00 på DRTV.