TV Streaming premierer

Mirakelmagerne

Serie | Drama
18 apr 2025
DR TV


Hollandsk dramaserie fra 2025.
Alle otte afsnit kan ses den 18. april klokken 06:00 på DRTV.

Familien Rombauts (1:8):

Medicinalmogulen Ludo ender på hospitalet efter en jagtulykke. Ganske uventet beder han sin datter Isabelle overtage rollen som topdirektør for familiens lægemiddelfirma. Det bringer Isabelle på kant med sin bror, Julien, som har store planer for virksomheden. Og snart kommer Isabelle på sporet af firmahemmeligheder, som ikke kan tåle at se dagens lys.

Molboøsters (2:8):

Isabelle bliver øjeblikkeligt kastet ud i svære forhandlinger. Men til hendes irritation kan hendes far ikke lade være med at blande sig. Julien rejser til Kina, hvor der venter ham adskillige overraskelser. Ludo fortæller Isabelle om en forbløffende, positiv bivirkning af et middel mod Alzheimers. Et produkt, der har potentiale til at revolutionere medicinalindustrien.

Aspergon (3:8):

Lola er stadig forsvundet, og Art er desperat. Mens Julien holdes fanget i Kina, forsøger Isabelle at overtale investorerne til at lade være med at trække deres penge ud af Alzheimers-projektet. Samtidig kontakter whistlebloweren Clopot en journalist.

Pillepushere (4:8):

Isabelle opdager, at Julien har solgt forurenede piller i Kina. Hun er rasende. Samtidig forbereder hun sig på et større søgsmål angående det antidepressive middel Aspergon. Art begynder at sælge piller på sin skole, mens Quinten falder tilbage i sine gamle vaner.

De udvalgte (5:8):

Isabelle opdager flere og flere af mecinalindustriens barske sider. Og hun bliver modarbejdet i sit forsøg på at undersøge det antidepressive middel Aspergon. Til hendes forbløffelse forærer hendes forældre Art en jordomrejse i fødselsdagsgave. Og Art vil gerne af sted snart.

Ungdommens kilde (6:8):

Isabelle graver dybere i Aspergon-akterne og rejser til Rumænien med advokaten Hamza. Her opdager hun ting, hun måske ikke havde lyst til at kende til. Julien kommer med et forretningsforslag til Jerry Kwan, der kan få store konsekvenser. Art får alvorlige bivirkninger, da han stopper med at tage Aspergon.

Hjernen (7:8):

Isabelle bliver fyret af Rombauts Pharmaceuticals‛ bestyrelse. Samtidig har hun ikke kunnet få kontakt med Art i dagevis. Art oplever alvorlige bivirkninger efter at have droppet Aspergon, og han roder sig ud i seriøse problemer på Bali.

Løftet (8:8):

Bestyrelsen og investorerne fjerner Julien fra posten som direktør. Familien Rombauts har mistet deres majoritetspost. Nu må familien arbejde sammen for at genvinde kontrollen over firmaet. Men det kræver ofre, så hvad bliver prisen?

Hvor kan man se Mirakelmagerne?

Du kan se Mirakelmagerne på DR TV fra 18. april 2025
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard