Min Klasse i Grønland
Børne-TV
Den nyé serie ”Min Klasse i Grønland”, med tilhørende undervisningsmateriale, skal være med til at øge danske børns kendskab til børn i Grønland.
Bag serien, som er i ti afsnit, står den prisvindende instruktør Ulla Søe, som har fulgt 5.A på Mathias Storch Skolen i Ilulissat igennem mere end et år. Ulla Søe har også filmet de grønlandske børns venskabsklasse i Svendborg i Danmark.
Min Klasse i Grønland – Synopsis
I et klasseværelse på Mathias Storch Skolen i Ilulissat sidder Mino, Laura, Aligiaq med resten af 5.a. I dag er de alle spændte, for deres klassekammerat Inunnguaq skal være med i byens hundeslæde-løb for første gang, og de vil med for at heppe på ham. Børnene synes, at det kan være rigtig dejligt at være en del af et klasse-fællesskab, og de ser frem til julebazaren og til at danse for deres forældre til kaffemik på skole.
En del af børnenes forældre er skilte, men det er rart, når de begge kommer til klassearrangementer. Men børnene synes også, at det kan være svært, når der er skænderier fx i idrætstimerne, eller når de føler sig udenfor. Og når man som Aviaja kommer som ny elev i klassen, kan det være følsomt at finde sin plads i det allerede etablerede fællesskab.
Selvom fritidslivet med fodbold og fisketure og forholdet til forældrene er rigtig vigtigt for børnene, er skolen også meget betydningsfuld – på godt og ondt. For det er her, man er sammen med sine venner og udforsker, hvem man er i sig selv og i relation til andre.
Kort om de 10 afsnit
- Hundeslæde
For første gang stiller Inunnguaq fra klassen op i byens hundeslædeløb. Han er spændt og også nervøs – men han er glad for, at alle klassekammeraterne kommer og hepper på ham.
- Ny i klassen
Der er startet en ny pige i klassen, som hedder Aviaja. Hun er tit alene i frikvartererne, men i dag skal eleverne på udflugt til fjeldet, og hun håber at få nye venner på turen.
- Fødselsdag
Mange i klassen elsker fodbold. Det gør Lucas også, og hans største ønske til sin fødselsdag er et par nye fodboldstøvler, men han er bange for, at de er for dyre.
- Julebazar
Eleverne laver julepynt, som de skal sælge til deres julebazar. Men Parnuuna er ked af det og har ikke lyst til at deltage – for hun savner sin far, som hun ikke ser så tit.
- Fisketur
Aligiaq skal ud og fiske med sin morfar, og han håber at fange mange fisk. For hans klassekammerat kommer til middag, og han vil gerne lære ham at spise torsk.
- Veninder
Pigerne i klassen synes, det er dejligt at have en bedste veninde, men det kan også være svært, når man som Moni bliver ked af, at ens veninde er sammen med de andre.
- Flyvetur
Byens juletræ skal tændes, og julemanden kommer på sin slæde. Mino er ekstra spændt, for han skal snart flyve alene til Nuuk på juleferie og besøge sin mor, som han ikke har set i fire år.
- Tandlægeskræk
Erika kommer tit for sent i skole. Også i dag, hvor hun er nervøs, fordi hun skal til skole-tandlæge. Hun tror, at hun har et hul i en tand – og hun er bange for at blive boret.
- Kage og kaffemik
Der skal være kaffemik og danse-show på skolen, og Nivi glæder sig til, at både hendes mor og far kommer og ser hende. De er nemlig skilt, og hun kan godt lide at være sammen med dem begge to.
- På besøg i Danmark
Klassen skal rejse til Danmark og besøge deres venskabsklasse på Fyn. De glæder sig, men er også nervøse for at skulle flytte ind hos de danske familier, som de ikke kender eller deler sprog med.
Instuktørens tanker og motivation
Det er den første børnedokumentar i rigtig mange år, som er skabt med og for børn i Grønland, og det har været vigtigt for Ulla Søe, at serien ikke var problematiserende, men mere viste de grønlandske børns hverdag. For på den måde at give grønlandske børn noget at spejle sig i og danske børn et indblik i, hvor mange ting de har til fælles med grønlandske børn, men også et indblik i den måde deres hverdag adskiller sig fra børnenes i Grønland.
”’Min klasse i Grønland’ handler om grønlandske børns hverdagsliv. Der er ikke produceret mange dokumentariske fortællinger fra Grønland fortalt til børn om helt almindeligt børneliv.
Min motivation bag projektet er at give grønlandske børn fortællinger, som de kan spejle sig i og udvikle sig igennem – og også at børn andre steder kan få indblik i grønlandske børns liv. Det er fx for nyligt dokumenteret i en rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd, at danske børn ikke ved meget om Grønland og om deres grønlandske jævnaldrende. Kendskabet til Danmark fra Grønland er betydeligt større, end det er den anden vej.
Jeg ville gerne, at serien skulle afspejle, hvad børnene selv synes er vigtigt i deres liv. Både det lette og det svære. Jeg ville ikke have en på forhånd defineret problematiserende vinkel. Udfordringerne i det grønlandske samfund og i de grønlandske familier er velbeskrevne, men der er også mange andre børnehistorier at fortælle. Denne tilgang blev hilst overordentlig velkommen hos skolens forældre og ledelse. Som skolelederen udtrykte: ” Vi mangler den slags fortællinger, som ikke kun fokuserer på, hvor det går dårligt, men også hvor det bare er hverdag, eller hvor det går godt”.
Venskaber, og at føle sig som en del af et fællesskab, er meget vigtigt for børnene i klassen. Som det er for rigtig mange tweens mange steder. Jeg oplevede, at børnene synes, at det er rigtig vigtigt med rammer og arrangementer, der understøtter følelsen af at være en del af noget. Men jeg opdagede også, at forholdet til familien er uhyre vigtigt – og tit sårbart – for børnene. Flere af børnenes forældre eller nære familierelationer bor langt væk, og savnet fylder meget. Men det kan også være et mere hverdagspræget savn, hvor skilsmissebørn ikke ser mor eller far så meget, og hvor det fx betyder uendeligt meget, at forældrene deltager i arrangementer på skolen. Men også naturen samt traditionerne i familien og i byen fylder for børnene. At man altid får favoritretten snekrabbe til fødselsdagen, og at man kan deltage i årets hundeslædeløb giver også livet betydning.
Serien er vigtig, fordi den giver de grønlandske børn mulighed for at spejle sig og mulighed for at opleve, at de ikke er alene med deres følelser. Serien er også vigtig, fordi den til andre børn giver mulighed for indblik i børnelivet i Grønland. De vil opleve, at selvom meget er forskelligt, er der også meget, der ligner. Også i Grønland spiller de Roblox, deler muffins ud på fødselsdage, føler sig nogle gange udenfor og elsker, når de skal på tur!
I tillæg til serien bliver der produceret et undervisningsmateriale til folkeskolen, og det er mit håb, at dette samlet kan bidrage til, at børn i Danmark får et større og nutidigt kendskab til, hvordan børns liv i Grønland kan være.”
- Der bor i alt 14.000 børn mellem 0-18 år i Grønland
- Der bor 56.600 personer i Grønland (2023 tal)
- Der bor i alt 4.900 personer i Ilulissat
- Der er to folkeskoler i Ilulissat
- På Mathias Storch Skolen er der plads til 400 elever.