TV-Nyt

Mary 50 år – Man kan kun være sig selv

Dokumentar
5 feb 2022 20:00

Kronprinsesse Mary fylder 50 år, og i den anledning går hun og Johannes Langkilde på opdagelse i DR’s arkiver. Sammen ser de tilbage på nogle af de store øjeblikke og begivenheder, der har formet Kronprinsessens liv i Danmark.

Kronprinsessen tager under samtalen med Johannes Langkilde seerne med bag om de store begivenheder fra sine næsten 20 år i Danmark og fortæller om dem fra sin synsvinkel, og hun delagtiggør os i nogle af de anekdoter og tanker, som tv-billederne ikke viser.

For eksempel er der scenen, som også har inspireret til udsendelsens titel, hvor Kronprinsessen og Johannes Langkilde taler om, hvordan hun udadtil kan virke så rolig og fattet, når hun indeni er smaddernervøs som for eksempel, da hun første gang skulle møde den danske presse sammen med Kronprins Frederik.

Kronprinsesse Mary forklarer, at hun kommer fra en familie, der har ’begge ben plantet på jorden og er gode til at omgås alle mennesker’. Og så tilføjer hun:

– Mine forældre har altid sagt, at man kan kun være sig selv, og det giver på en eller anden måde ro.

De temaer, som klippene og samtalen især dvæler ved, er mødet med kronprins Frederik i forbindelse med OL i Sydney i 2000, ankomsten til Danmark og forlovelsen, brylluppet samt børn og forældreskab.

Brylluppet mellem Kronprins Frederik og Mary Donaldson i 2004 er naturligvis et af højdepunkterne i fødselsdagsportrættet, som DR viser på selve dagen, lørdag den 5. februar.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: DR presse

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard