Margrete den Første
Serie | DramaDet storslået historisk drama Margrete den Første med Trine Dyrholm i hovedrollen kommer nu som serie i tre dele på TV 2 med premiere på TV 2 PLAY 16. januar og på TV 2 23. januar. Den havde havde premiere som spillefilm 16. september 2021 i Danmark.
Margrete den Første – det handler den om
Året er 1402, og Margrete den Første sidder på magten i hele Norden, som hun styrer gennem sin adoptivsøn, Erik af Pommern. For at styrke unionen mod Den Tyske Orden vil hun lade Erik gifte sig med den unge, engelske prinsesse Philippa, ligesom hun ønsker en fælles unionshær.
Men en konspiration er undervejs, som sætter Margrete i et umuligt dilemma, der kan koste hende sit livsværk: Kalmarunionen.
For pludselig dukker en person fra Tyskland op og påstår, at han er hendes afdøde søn, Oluf, og han kræver tronen, selvom han er blevet begravet 15 år tidligere.
Det store historiske drama, som her vises i tre dele, er instrueret af Charlotte Sieling, og i hovedrollen som Margrete ses Trine Dyrholm. Søren Malling spiller biskop Peder Lodehat, Morten Hee Andersen ses som Margretes adoptivsøn, Erik, og Jakob Oftebro er manden fra Tyskland, der hævder at være Oluf.
Desuden medvirker også Magnus Krepper, Thomas W. Gabrielsson, Bjørn Floberg og mange flere.
Charlotte Sieling har skrevet manuskriptet til ‘Margrete den Første’ sammen med Jesper Fink (‘Før frosten’) og Maya Ilsøe (‘Arvingerne’).
De tre afsnit
1. Manden fra Preussen
2. Fjender overalt
3. For freden
Margrete var datter af Valdemar Atterdag og dronning Helvig, og selvom hun aldrig havde titel af regerende dronning, lykkedes det hende at være den reelle danske magthaver i 36 år. Hun fik et barn, Oluf, som hun, da Valdemar Atterdag døde, fik indsat som konge, men med sig selv som formynder. Oluf døde som 17-årig, men Margrete fortsatte som formynder. Margrete var uden sidestykke den mest magtfulde kvinde i middelalderen og grundlagde Kalmarunionen.
Peder Lodehat er Margretes ven og trofaste rådgiver.
Peder spilles af Søren Malling.
En stor del af optagelserne til ‘Margrete den Første’ fandt sted i Tjekkiet, men skuespillerne nåede kun at være i landet i 14 dage, da landet lukkede sine grænser på grund af corona. Holdet måtte rejse hjem, men kunne dog samles igen og genoptage indspilningerne efter tre måneder.
Efter Margretes søn, Oluf, er død, har hun taget Erik ind som sin adoptivsøn. Selvom Erik formelt er konge, er det stadig Margrete, der styrer. Margrete vil have Erik giftet ind i en alliance med stormagten England via ægteskab med Philippa.
En forpint stakkel, der kommer fra den preussiske landsby Graudenz. Han hævder at være Margretes søn, Oluf, og dermed retmæssigt konge over Norden. Er han virkelig hendes søn, eller er han en svindler sendt af tyskerne?
Asle Jonsson er Norges leder, og da han ser manden fra Graudenz, er han ikke i tvivl: Det er hans rigtige konge, og derfor må situationen genovervejes.
Johan Sparre er svensk rigsråd og en af Margretes rådgivere.
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link