Luksus på skinner – Skotland
Britisk dokumentarserie fra 2024.
Episode 1:
Fra Edinburgh til det vilde højland. Tag med Alan Cumming ombord på det luksuriøse nattog The Royal Scotsman, der hvert år kører 2000 gæster gennem Skotlands flotteste seværdigheder. Undervejs på den eventyrlige rejse oplever han luksus, der normalt er forbeholdt de royale, besøger historiske vartegn, sipper champagne og udforsker ikoniske bygninger – fra kyst til kyst, fra sø til bjerg og helt ud i vildmarken.
Episode 2:
Alan Cummings VIP-rundrejse i Skotland fortsætter ombord på det luksuriøse tog The Royal Scotsman. Denne gang forkæles han i Europas eneste tog-spa, mens han er omgivet af spektakulære udsigter. På øen Bute får han en rundvisning i Skotlands mest overdådige palæ Mount Stuart og får adgang til den første samlede udgivelse af Shakespeares værker. Og i Perthshire besøger han et egnsteater, der opfører forestillinger i verdensklasse.
Episode 3:
Alan Cummings storslåede togeventyr fortsætter gennem smukke og vilde landskaber og Skotlands klassiske herligheder. Turen begynder ved Culloden, stedet for det sidste blodige slag på britisk jord. Herfra tøffer han videre gennem uberørt natur til den maleriske fiskerby Plockton – ofte kaldt højlandets perle. Her tager han på sælsafari, inden turen fortsætter til Garve, hvor han vandrer på en gammel historisk kvægsti.
Episode 4:
Alan Cummings luksuriøse rejse ombord på The Royal Scotsman bringer ham denne gang til Oban. Her sejler han ud til den eventyrlige ø Iona, der i Skotland betragtes som kristendommens vugge. I Perth besøger han Scone Palace, der engang husede landets første parlament – og hvor mange skotske konger er blevet kronet. Sidste udflugtsmål bliver V&A Dundee og den populære udstilling om det skotske tekstil tartan.
Alle fire afsnit kan ses den 13. august klokken 06:00 på DRTV.
Hvor kan man se Luksus på skinner – Skotland?
Du kan streame ‘Luksus på skinner – Skotland‘ på DR TV fra 13. august 2025