Den nye Netflix-film Lonely Planet har premiere den 11. oktober og byder på store navne som Liam Hemsworth og Laura Dern i hovedrollerne. Danske Gustav Dyekjær Giese er også med på rollelisten i denne længe ventede film, instrueret af Susannah Grant, der tidligere har stået bag successen Erin Brockovich.
Lonely Planet – det handler den om
Lonely Planet er en romantisk kærlighedshistorie, der udspiller sig i det smukke landskab i Marokko. Filmen følger en tilbagetrukket forfatter (Laura Dern), der deltager i et prestigefyldt forfatterophold i håbet om at overvinde sin skriveblokering. Under opholdet møder hun en ung mand (Liam Hemsworth), og hvad der starter som et tilfældigt bekendtskab, udvikler sig hurtigt til en berusende og livsforandrende kærlighedsaffære, som vender op og ned på deres liv.
Medvirkende
- Liam Hemsworth som den unge mand
- Laura Dern som forfatteren
- Gustav Dyekjær Giese spiller Gunnar
Instruktør: Susannah Grant (Erin Brockovich)