TV Streaming premierer

Livet på krigsskibet

Dokumentar
30 dec 2024
DR TV


Britisk dokumentarserie fra 2023.

For dronning og fædreland (1:6):

Det er Storbritanniens største krigsskib. I maj 2021 drager HMS Queen Elizabeth ud på sin første aktive mission. Mange af de 1600 besætningsmedlemmer står til søs for første gang. Forude venter en rundtur på 80.000 kilometer gennem Middelhavet, Det Indiske Ocean og til det omstridte Sydkinesiske Hav for at demonstrere den britiske flådes styrke over for både venner og fjender. Besætningsmedlemmerne forbereder sig på alle scenarier.

Fjendtligt farvand (2:6):

‘Hvis I krydser grænsen, åbner jeg ild.’ HMS Queen Elizabeth sejler mod første del af dets aktive mission. Skibet skal være i Sortehavet i Ruslands baghave. I samarbejde med USA skal det sende sine F-35-fly ind i Syrien, hvor de skal bekæmpe ISIS, som truer sikkerheden i hele verden. Men Moskva bryder sig ikke om, at Storbritannien blander sig. Snart nærmer russiske spionskibe, kampfly og ubåde sig.

Fjenden iblandt os (3:6):

Efter to ugers uafbrudte operationer sætter HMS Queen Elizabeth kurs mod Cypern og en tiltrængt landlov. Men den velfortjente tur i land byder ikke kun på natteliv og kultur. En dødelig virus bringes med ombord. Inden for få dage er hundredvis i isolation, og spændingerne stiger overalt på krigsskibet.

Et flydende fængsel (4:6):

HMS Queen Elizabeth fortsætter sin rejse mod Det Sydkinesiske Hav. Coronaspøgelset hænger stadig over skibet og forhindrer enhver landgang i Singapore og Hongkong. Det flydende fængsel er isoleret på åbent hav. Men snart er de ikke alene. Kinesiske krigsskibe og ubåde følger dem.

Kong Neptuns rige (5:6):

HMS Queen Elizabeth er nået til den japanske stillehavsø Gaum, hvor det skal vedligeholdes inden operationer i Det Sydkinesiske Hav. Tilbage til søs skal skibet deltage i en gigantisk magtdemonstration. Det slår sig sammen med 17 andre allierede krigsskibe for at vise militær styrke foran den kinesiske flåde. Bagefter venter en 400 år gammel sømandstradition.

Fly forulykket (6:6):

“Fly forulykket, fly forulykket.” Efter seks måneder til søs sætter HMS Queen Elizabeth kurs tilbage mod Portsmouth. F35-flyene fortsætter med at gå på vingerne dag og nat for at opretholde luftpatruljer i tilfælde af russisk provokation. Men en morgen styrter et af dem i havet. Piloten skyder sig ud, men kan han reddes?

Alle seks afsnit kan ses den 30. december klokken 06:00 på DRTV.

Hvor kan man se Livet på krigsskibet?

Du kan se Livet på krigsskibet på DR TV fra 30. december 2024
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard