I Lev Livet udspiller livet sig for den 24-årige Nora (Hanna Ardéhn), som har en tæt gruppe venner og et nyt job på en avis. Sammen med sine venner Alina (Tina Pour Davoy) og Doris (Doreen Ndagire) drømmer hun om fremtiden og fantaserer om, hvordan det altid vil være dem tre. Men så bliver Noras verden vendt helt på hovedet.
Nora får at vide, at hun har en kræftsvulst på størrelse med en håndbold i maven. Men hun nægter at give op, hun vil ikke lade den dumme klump stå i vejen for hende og vennegruppens planer og drømme for fremtiden. I stedet begynder hun at leve et kompliceret dobbeltliv, hvor hun jonglerer med at gå til kendisevents og lave interviews med stressende kemoterapibehandlinger og dødsangst. Nora og hendes venner har taget de første skridt på en svær og livsomvæltende rejse, men de har hinanden, og sammen vil de LEVE LIVET.
Andre roller i serien spilles af Julia Lyskova (Thunder in my heart), Robin Stegmar (Kapningen), Emil Almén (Mænd der hader kvinder), Philip Oros (Limbo), Isabelle Grill (Midsommar) og Pia Halvorsen (Advokaten).
Lev Livet består af otte 22-minutters afsnit, og dramaserien har premiere på Viaplay den 5. april. Temasangen til serien er skabt af den Grammy-nominerede kunstner Thomas Stenström.
Bestil Viaplay her Annonce
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link