Kvinden i bunkeren
Svensk dokumentar fra 2024.
Bortførelsen (1:3):
I 2015 bliver Isabel Eriksson bedøvet og kidnappet af lægen Martin Trenneborg under en date. Da hun vågner, befinder hun sig i en bunker, som Martin har bygget for at holde hende fanget. Hans plan er, at Isabel skal være hans kæreste. I dag, mange år efter traumet, lider Isabel af PTSD. Men nu er hun klar til at bearbejde det, der skete, for at slippe fri for de traumatiske minder og komme videre med sit liv. Derfor vender hun tilbage til bunkeren.
Kidnapperen (2:3):
Isabel fortæller, hvordan Martin konstant testede hendes loyalitet i bunkeren. Samtidig tegner Martins kollegaer og venner et billede af en mand, der levede et dobbeltliv. En perfektionist ned til mindste detalje med succes på alle fronter, undtagen én: han lykkedes ikke med at få en kæreste.
Flugten (3:3):
For at konfrontere sin mørke fortid vælger Isabel at dykke ned i de værste minder fra indespærringen. En tro kopi af bunkeren er blevet bygget, så hun kan genopleve hver eneste skræmmende detalje og vise, hvordan hun med snilde og styrke flygtede. Politiet afslører, at det stadig er uklart, om flere kvinder har været indespærret i bunkeren.
Alle tre afsnit kan ses den 9. juni klokken 06:00 på DRTV.
Hvor kan man se Kvinden i bunkeren?
Du kan streame ‘Kvinden i bunkeren‘ på DR TV fra 9. juni 2025