Kunstnerkolonien på Sydfyn
UnderholdningDR2 gentager seersuccesen og samler igen i år seks anerkendte danske samtidskunstnere i en ny kunstnerkoloni. Denne gang får kunstnerne base på Fyn.
I Kunstnerkolonien samler DR seks af de mest anerkendte kunstnere i Danmark og skaber en kunstnerkoloni et ikonisk sted i Danmark. Et sted, hvor kunstnere gennem tiden har søgt hen for at finde inspiration og fællesskab med andre kunstnere. Efter 14 dage skal de sammen udstille de værker, som de har skabt under opholdet.
De seneste to år har DR2 etableret kunstnerkolonier i henholdsvis Skagen og på Bornholm, hvor kunstnere som Michael Kvium, Frederik Næblerød og Ursula Reuter har lukket op for deres kreative processer og ladet seerne få indblik i, hvor deres kreativitet udspringer fra, og hvordan deres værker bliver til. Denne sommer er et nyt hold af stærke kunstnere klar til at tage imod udfordringen og åbne op for deres skabelsesprocesser.
De seks kunstnere, som seerne kan glæde sig til at opleve skabe nye værker er Lillibeth Cuenca Rasmussen, Eske Kath, Ida Kvetny, Bjørn Magnussen, Gun Gordillo og Adam Christensen.
Kunstnerkolonien på Sydfyn får premiere søndag den 24. juli klokken 20.00 på DR2 og på DRTV.
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link