Kundskabenstræ er allerede en filmklassiker. Det er en gribende, men også morsom historie om de problemer, der opstår i puberteten, når vi forvandles fra børn til voksne. Med sikker psykologisk forståelse og indfølingsevne følger Nils Malmros en skoleklasse i Århus i slutningen af 50’erne. Han skildrer udviklingen fra den 13- åriges uskyld til den 16- åriges erfaringer med kærligheden og den ondskab, som også synes at være en uundgåelig del af tilværelsen. Følelserne er stærke, når man er et ungt menneske som Elin, Niels-Ole, Helge eller “Klister”, og det uanset om det drejer sig om (ulykkelig) forelskelse eller de intriger, som medfører, at man bliver sat uden for fællesskabet.
1981
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link