TV 2 Play NytTV-Nyt

Korpset 2025

Reality | Sæson 8
21 apr 2025 20:40
TV 2 Echo TV 2 Play


I en ny sæson står 14 unge aspiranter over for deres livs ultimative udfordring. I otte intense døgn skal de gennemgå et forløb sammensat af fire tidligere elitesoldater fra det danske Jæger- og Frømandskorps. De bliver udsat for en lang række øvelser, der både mentalt og fysisk presser dem til det yderste. Hvem er gjort af det rette stof?

Instruktører Korpset 2025
Fra venstre er det Bastian, Viborg, Erik og Rune. (Foto: Lars E. Andreasen/TV 2).

Forløbet er sammensat af fire tidligere elitesoldater fra det danske Jæger- og Frømandskorps. De tre velkendte instruktører Rune, Erik og Viborg er tilbage, og denne gang får de selskab af den tidligere frømand Bastian. Bastian har aftjent 15 år i det danske forsvar, heraf syv år i Frømandskorpset.

Se, hvem klarer udfordringerne i den nye sæson med premiere på TV 2 Play og TV 2 Echo mandag 21. april.

Spektakulære og krævende lokationer

Aspiranterne har base i en simpel skovejendom i den midterste del af Jylland. Gennem sæsonen vil de blive udfordret på spektakulære og krævende lokationer som de naturskønne Dollerup bakker og de scenariske klinter ved Bovbjerg fyr. De skal bevæge sig under jorden i mørket ved Daugbjerg kalkgruber, indsættes på mission på Venø og kaste sig af en RIB-båd i ekstrem fart over Oddesund.

Nye udfordringer

Udover masser af øvelser med det klassiske Korpset-DNA vil de i denne sæson også blive udfordret på helt nye måder. De skal blandt andet redde et gidsel ud af et brændende skib, stripses på hænder og fødder på bunden af fire meter vand, få testet deres basale instinkter, når de pludselig befinder sig i en simuleret krigszone med tilskadekomne civile, dykke under plexiglas, udholde fysiske og psykiske pinsler under tilfangetagelse – og meget, meget mere.

Hvem går hele vejen?

Kun ganske få af de 14, der starter, vil klare den hele vejen til sidst og få instruktørernes anerkendelse af at være gjort af det rette stof. Men alle vil gennemgå en personlig udvikling, få testet deres grænser – og som de fleste vil erfare, ligger de et helt andet sted, end de selv havde forestillet sig.

Korpset 2025 deltagere

01 Sabrina, Korpset
01 Sabrina, Korpset
Alle deltagerfotos: Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

01 Sabrina Kuhre, 33 år

Sabrina arbejder som brandmand og er den første danske kvinde til at gennemføre brandmandskonkurrencen Toughest Firefighter. Hun er gift og mor til to, og sammen ejer parret et træningscenter.

02 Youssef, Korpset
02 Youssef, Korpset

02 Youssef Assouik, 30 år

Youssef er uddannet socialrådgiver og driver sin egen virksomhed, hvor han hjælper udsatte børn og unge med at finde retning i et svært liv. Youssef er desuden far til en søn og professionel thaibokser. Han er otte gange verdensmester og har deltaget ved OL i Paris.

03 Laurits, Korpset
03 Laurits, Korpset

03 Laurits Eskildsen, 21 år

Til dagligt læser Laurits fysik for at kunne blive optaget på idrætsvidenskabsstudiet. Ved siden af skolen arbejder han i en triatlonbutik – en sport han også selv dyrker og er passioneret omkring.

04 Nicoline, Korpset

04 Nicoline Molina, 24 år

Nicoline studerer idrætsvidenskab og arbejder derudover som online coach og influencer. Nicoline dyrker styrkeløft på højt plan og drømmer om at komme på konkurrenceniveau.

05 Nicklas, Korpset

05 Nicklas Holst-Jensen, 32 år

Nicklas arbejder som selvstændig tømrer med egen forretning. For tre år siden tog Nicklas en beslutning om at dyrke sit mentale og fysiske helbred i højere grad, hvilket har ændret hans liv markant – og ifølge ham selv, gjort ham til et bedre menneske.

06 Josephine, Korpset

06 Josephine Kofoed Clausen, 30 år

Josephine arbejder som sygeplejerske, personlig træner og kostvejleder. Derudover er hun mor til en søn og selv opvokset med en far, som var soldat.

07 Jan, Korpset

07 Jan Olesen, 33 år

Jan studerer på arkitektskolen i Århus. Ved siden af studiet dyrker Jan triatlon og har gennemført flere ironmans.

08 Mathilde Korpset

08: Mathilde Tegllund, 21 år

Mathilde er en ung kvinde, som er i starten af en lovende MMA-karriere. For tiden holder Mathilde sabbatår, mens hun fokuserer på sin sport.

09 Sylvester, Korpset
09 Sylvester, Korpset

09: Sylvester Winther, 35 år

Sylvester har tidligere levet et hårdt liv på kanten af loven. Sylvester har siden skiftet retning i sit liv og har i dag succes med egen bedemandsforretning.

10 Nonkoe Kallon, Korpset
10 Nonkoe Kallon, Korpset

10: Nonkoh Kallon, 32 år

Nonkoh, også kaldet Coach Kallon, arbejder som personlig træner med egen virksomhed, hvor han driver et udendørs træningskoncept i København. Han har desuden en baggrund som friluftsvejleder og gennemført flere ultraløb.

11 Natascha, Korpset
11 Natascha, Korpset

11: Natascha Koch Johnsen, 32 år

Natascha arbejder som støttepædagog for en autistisk dreng. Ved siden af jobbet dyrker hun OCR (obstacle course racing) på eliteniveau og har blandt andet vundet guld ved VM i Costa Rica.

12 Emma, Korpset

12: Emma Østergaard, 28 år

Emma arbejder som professionel bjergbestiger, foredragsholder og forfatter. Hun driver sin egen virksomhed, hvor hun bl.a. laver guidede bjergture med fokus på ture for kvinder.

13 Simon, Korpset

13: Simon Osei Bryder, 21 år

Simon interesserer sig for filosofi, psykologi og livets store spørgsmål. Til dagligt arbejder Simon som pædagogmedhjælper og fitnessinfluencer.

14 Freja, Korpset
14 Freja, Korpset

14: Freja Byskov, 26 år

Freja arbejder som fysioterapeut og bruger det meste af sin fritid på at dyrke crossfit. For to år siden var Freja ude for en træningsulykke, hvor hun fik en skade i ryggen, som sendte hende i kørestol. Hun har siden genoptrænet sig selv til at være stærkere end nogensinde.

Hvor kan man se Korpset 2025?

Du kan streame Korpset 2025 på TV 2 Play fra 21. april 2025

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: TV 2
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard