TV-Nyt

Kampen om Grønlands fremtid

19 jan 2025 20:00
TV 2 TV 2 Play


Partiledere, regeringstop og fremtrædende stemmer i den offentlige debat i både Grønland og Danmark bliver inviteret når KNR og TV 2 inviterer til stor debat på tværs af Nuuk og København.

For bare få uger siden havde ingen forestillet sig, at Donald Trump ville gøre Grønland til en af sine første store sager, efter han blev valgt som præsident af amerikanerne i november.

Men siden da er vi alle sammen blevet klogere, og Grønland har været på toppen af dagsordenen for medier i hele verden på grund af de amerikanske udmeldinger. Men hvad er det for en fremtid, grønlænderne selv ønsker? Og betyder rigsfællesskabet overhovedet noget for grønlænderne og danskerne i dag?

Det er vigtige og højaktuelle spørgsmål at få diskuteret, og derfor inviterer KNR og TV 2 nu til debatten ’Kampen om Grønlands fremtid’.

’Kampen om Grønlands fremtid’ bliver sendt søndag 19. januar kl. 20.00 dansk tid TV 2 og TV 2 Play, og klokken 20 grønlandsk tid på KNR.

– På TV 2 synes vi, at det er afgørende vigtigt at sætte fokus på den dramatiske og historiske udvikling, Grønland står i lige nu. Rigsfællesskabet er nok noget, som mange grønlændere og danskere tager op til genovervejelse og har en holdning til i de her dage. Derfor er vigtigt for os som public service-medie, at vi får samlet rigsfællesskabet til diskussion af, hvad der foregår, hvorfor det sker, og hvad fremtiden kan og bør byde på for Grønland. Derfor glæder vi os til at samle to paneler af toppolitikere og indsigtsfulde stemmer i Nuuk og København til debat, siger Anne Mette Svane, chefredaktør på TV 2.

’Kampen om Grønlands fremtid’ vil blive én samlet debat, der foregår samtidig på to lokationer: Dels i Katuaq, Grønlands kulturhus i Nuuk og dels i et studie i København. Debatten vil blive sendt frem og tilbage mellem panelerne på hver lokation. Jesper Steinmetz i Nuuk og Cecilie Beck i København udgør tilsammen værtsparret for debatten.

Debatten optages ’live-on tape’, om eftermiddagen, da der løbende skal oversættes mellem dansk og grønlandsk for både debattører og moderatorer. Pauserne med oversættelser vil i vid udstrækning blive klippet ud af det endelige program.

Steinmetz dækker Grønland frem mod valg

I forbindelse med de amerikanske udmeldinger om Grønland har TV 2 prioriteret nyhedsdækningen af udviklingen i landet højt. Den satsning vil fortsætte de kommende måneder, hvor Jesper Steinmetz bliver TV 2s korrespondent i Grønland frem mod det nært forestående valg.

– Båndet mellem Danmark og Grønland er fuld af både spændinger og forbrødring rent historisk. Og lige pludselig står både grønlandske og danske politikere nu midt i nogle globale udviklinger, der kan få enorm betydning for vores to lande og for rigsfællesskabet. Derfor glæder jeg mig virkelig meget til at dække Grønland fast i de kommende måneder og ikke mindst at komme tæt på det grønlandske folk, siger Jesper Steinmetz.

– Det er vigtigt at være fysisk til stede der, hvor grønlænderne lever deres liv – der hvor de skaber den fremtid, de ønsker. Jeg glæder mig til at fortælle de nære historier fra grønlændernes hverdag, forklarer han.

Parallelt med Jesper Steinmetz’ rolle som korrespondent vil hele nyhedsorganisationen hos TV 2 fortsat have blikket rettet mod Grønland og prioritere en intensiveret dækning af landet.

Hvor kan man se Kampen om Grønlands fremtid?

Du kan se Kampen om Grønlands fremtid på TV 2 Play fra 19. januar 2025
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard