TV Streaming premierer

Jesus – Guds søn

Dokumentar
17 apr 2025
DR TV


Britisk dokumentarserie fra 2024. Alle fire afsnit kan ses den 17. april klokken 06:00 på DRTV.

Et barn er født i Betlehem (1:4):

Judæa, f.Kr. Mange jøder håber på en frelser. En, der vil redde dem fra det romerske imperium og Herodes 1. den Stores tyranni. Da Maria føder drengen Jesus, får Herodes underretning om, at barnet er udvalgt til at blive en ny stor hersker. Af frygt for at miste sin magt, beordrer han en massakre på alle nyfødte drengebørn. Men i en drøm bliver Josef advaret om det forestående blodbad, og derfor flygter den hellige familie til Egypten.

Døbt af Johannes (2:4):

Da Herodes 1. den Store dør, vender den hellige familie tilbage til Nazaret. Her vokser Jesus op i en tid præget af det romerske imperiums magt og brutalitet. Men profeten Johannes Døberen mener Romerrigets dage er talte. Jesus slutter sig til ham og hans følgere og lader sig døbe.

Fristet af Djævlen (3:4):

Jesus tilbringer 40 dage og 40 nætter i ørkenen, hvor han fristes af djævelen. Da han vender tilbage, er Johannes Døberen blevet fængslet. I Nazaret proklamerer Jesus sig som Messias i synagogen. Dette vækker vrede blandt de tilstedeværende, og de forsøger at smide ham ud fra en klippe.

Morderisk modstand (4:4):

Jesus helbreder de syge i Kapernaum. Det er dog ikke alle, der er begejstrede. Farisæerne lægger en fælde for ham. Men Jesus gennemskuer deres plan. Samtidig beordrer Herodes Antipas Johannes Døberens henrettelse. Efter hans død udsender Herodes spioner for at finde den hellige mand, han har hørt rygter om. Midt i dette kaos udråber Peter Simon Jesus til Messias, den levende Guds Søn.

Hvor kan man se Jesus – Guds søn?

Du kan se Jesus – Guds søn på DR TV fra 17. april 2025
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard