TV-Nyt

Jens på livsfarlige piller

Dokumentar
aug
21
2024
TV 2 Play

Teenagere fra helt almindelige familier er i stigende grad begyndt at misbruge smertestillende piller. Én af dem er 23-årige Jens Knudsen, som efter gymnasiet havner i et heftigt misbrug af Tramadol. Et misbrug, der får store konsekvenser for hans liv. Det fortæller han om i den nye TV 2-dokumentar ’Jens på livsfarlige piller’.

Første afsnit af ’Jens på livsfarlige piller’ kan ses på TV 2 og TV 2 Play onsdag 21. august. Andet afsnit kan ses på TV 2 og TV 2 Play onsdag 28. august.

Jens kommer første gang i kontakt med pillerne, mens han holder et sabbatår efter gymnasiet. Han kender ikke deres virkning og bliver på meget kort tid afhængig. Det fører ham dybt ind i et misbrug, som ender i en overdosis.

– Hvis jeg skulle have peget på en fra min gymnasieklasse, der skulle ende som hardcore misbruger, havde jeg været den sidste, jeg havde peget på, siger Jens Knudsen.

I dokumentaren møder vi også 17-årige Alex, som er i afvænning for misbrug af morfinpiller og afventer en dom ved retten. Jens, Alex og de andre unge i dokumentaren er en del af en skræmmende statistik, der viser, at antallet af unge, der misbruger de såkaldte opioider, er stigende i flere af landets kommuner.

Opioider anses for at være den farligste gruppe af rusmidler i Danmark. Pillerne kan let købes på sociale medier, og der er ofte tale om kopiprodukter, som kan variere i styrke og indhold.

Pillerne finder bred anvendelse

Særligt Tramadol eller ‘dol’ er blevet populært at misbruge. Tramadol stimulerer frisætningen af dopamin og serotonin i hjernen – stoffer, som kendes fra følelsen af at være forelsket. Ud over at dæmpe smerter, hvis man har ondt, får Tramadol også kroppen til at føle velbehag og afslappethed. Noget, som mange beskriver som en form for lykkerus.

– Vi kan se, at de her piller er rigtig let tilgængelige. Vi kan se, at de er relativt billige, og vi kan se, at det ry, de har blandt de unge, gør, at de finder rigtig bred anvendelse, siger Morten Aagaard, afdelingsleder, Rusmiddelcenter Aarhus.

Misbrug af opioider har bredt sig til alle niveauer af samfundet. Sådan lyder det samstemmigt fra de misbrugsbehandlere, som TV 2 Dokumentar har talt med. Førhen var der en klarere forbindelse mellem en usikker opvækst til, at man havnede i et stofmisbrug, men nu oplever misbrugscentrene oftere, at det er unge fra helt almindelige familier, der henvender sig med et misbrug af de smertestillende piller. For nogle af de unge er pillerne lige så afhængighedsskabende som heroin.

Eksperter peger på, at pillerne er kommet for at blive, og derfor må unge og deres forældre nu forholde sig til dem som en fast bestanddel af ungdomslivet på niveau med andre rusmidler.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
Kilde: TV 2 presse

Få en Billig TV-Pakke
Vælg dine 4 favorit tv-kanaler og spar 50 kr. i 6 måneder – kun 244,-/md.
Reklame-link

sshow
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard