Jaget Vildt – Sæson 7
Fem nye par er klar til syvende sæson af ’Jaget Vildt’, hvor de skal forsøge at gemme sig for det garvede efterforskerhold.
De fem kendte par blev sendt afsted fra Græsted i Nordsjælland, og over 10 dage skal parrene forsøge at holde sig skjulte for det skarpe hold af efterforskere.
Efterforskerne gør brug af alle politiets moderne efterforskningsmetoder i forsøget på at opspore og fange deltagerne. Og efterforskerne skal være ekstra opmærksomme denne gang, for i den kommende sæson er der ikke kun fire, men fem par på flugt.
De fem nye hold i syvende sæson af Jaget Vildt består af:
- Timm Vladimir og Gordon Kennedy
- Irina Olsen og Victoria Babenko
- Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff
- Ali Jassem og Hav Nabaz
- Sebastian Bull og Thomas Bo Larsen
Der er lagt op til endnu en sæson fyldt med humor, spænding, kreativitet og intense flugtmanøvrer gennem det danske landskab, og reglerne er som altid enkle: Parrene må ikke overnatte samme sted mere end én nat, og det er de garvede efterforskernes opgave at opspore dem, inden flugten ender på dag ti.
Dog er det kun de allermest snu par, der formår at holde sig skjult i alle ti døgn, og det kræver både dygtighed, sammenhold og kreativitet at nå i mål i Jaget Vildt.
Optagelserne til sæson 7 af Jaget Vildt startede den 3. september, og programmet får premiere på HBO Max og Kanal 5 i 2026.
Få en Billig TV-Pakke
Vælg dine 4 favorit tv-kanaler og spar 50 kr. i 6 måneder – kun 244,-/md.
Reklame-link