Jaget Vildt 2026
Hverdagens tryghed bliver byttet ud med sved, stress og paranoia i den nye sæson af ’Jaget Vildt’, hvor alle kneb gælder, og hvert skridt kan afsløre de kendte på flugt. Som noget nyt i denne sæson er der hele fem hold med i programmet.
I sæson 7 består flugtparrene af:
- Timm Vladimir og Gordon Kennedy
- Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff
- Irina Olsen og Victoria Babenko
- Ali Jassem og Hav Nabaz
- Thomas Bo Larsen og Sebastian Bull
”Gordon og jeg har lavet rigtig mange ting sammen og kørt rundt i hele landet. Dog aldrig på flugt. Måske fra fans i 90’erne. Der kunne det godt føles som om, at vi var på flugt nogle gange”, siger Timm Vladimir.
I hælene på flugtparrene er nogle af landets bedste efterforskere, og de er klar til at bruge alle tænkelige midler – fra afhøringer til avanceret teknologi – for at fange de kendte. De holder konstant øje med de spor, de kendte efterlader under deres flugt rundt i landet.
”Ali og jeg har flygtet en del gange fra politiet, dog aldrig på TV. Så nu skal vi se, om vi stadig kan det, vi kunne, da vi var yngre”, fortæller Hav Nabaz med et smil på læben.
Flugtparrene flygter til lands, til vands og i luften. Hvis de kendte formår at holde sig skjult i 10 dage, venter en nervepirrende finale, hvor de skal flygte ud af landet. Men hvor og hvornår grænsen ud af landet åbner, finder de først ud af til allersidst.
Hvem formår at bevare roen, når efterforskerne kommer tæt på? Hvem narrer hvem? Og hvem vil stå tilbage som de ultimative vindere af syvende sæson af ’Jaget Vildt’?
Sæson 7 af Jaget Vildt får premiere 5. februar på HBO Max og Kanal 5. Den nye sæson består af 9 episoder.
Hvor kan man se Jaget Vildt 2026?
Du kan streame ‘Jaget Vildt 2026‘ på HBO Max fra 5. februar 2026
Få en Billig TV-Pakke
Vælg dine 4 favorit tv-kanaler og spar 50 kr. i 6 måneder – kun 294,-/md.
Reklame-link