TV-Nyt

Hugo – Görings jødiske ven

Serie | Dansk, Drama
3 nov 2024 20:00
DR1 DR TV


I den nye dramadokumentar ‘Hugo – Görings jødiske ven’ kan seerne se frem til historien om, hvordan et helt sjældent venskab mellem en dansk-tysk jøde Hugo Rothenberg og den berygtede topnazist Herman Göring, bliver sat på den ultimative prøve.

Året er 1938. Over hele Tyskland bliver jøder forfulgt og overfaldet, men nu kan et gammelt løfte fra Göring blive afgørende i Hugos kamp for at redde sine søstre og den tysk-jødiske befolkning ud af det tredje rige, før det er for sent.

Hugo er en succesfuld forretningsmand i Danmark, da jødehadet for alvor bryder ud i Tyskland. Hans søstre bor i Tyskland og har begge fået et ’J’ i deres pas og kan derfor ikke forlade landet. Hugo beslutter sig, på trods af farerne for en jøde ved at rejse ind i det antisemitiske Tyskland, for at forsøge at få et møde den topnazistiske Göring. Han håber, at et usædvanligt venskab mellem de to, etableret 20 år tidligere, kan blive vejen ud for hans søstre og de mange andre tyske jøder, der på det tidspunkt lever under frygtelige forhold i Tyskland.

Hugo Göring er en dramadokumentarisk serie på 3 x 1 time, der skildrer virkelige begivenheder før og under Anden Verdenskrig. Serien er baseret på familien Rothenbergs arkiv og erindringer. Dramatiseringer og det øvrige indhold bygger derudover på Bent Blüdnikows bog ”Som om de slet ikke eksisterede. Hugo Rothenberg og kampen for de tyske jøder” samt historiske kilder og omfattende research blandt andet i danske og udenlandske arkiver.

I hovedrollerne ses Troels Lyby, Jacob Lohmann, Marie Askehave og Benjamin Kitter. Ann Eleonora Jørgensen lægger stemme til fortællingen, der får premiere 3. november.

– ‘Hugo – Görings jødiske ven’ føjer et nyt kapitel til den overvejende positive tolkning af Danmarks rolle under Anden Verdenskrig. Det viser sig, der også er en mere dyster og kynisk fortælling om vores lands ageren, der indtil nu har været meget underfortalt. Denne dramadokumentar åbner op for de nuancer og den debat med afsæt i et hemmeligt brev med et løfte og et utroligt stort mod. Men det er også en fortælling om, at alle valg har en pris, siger Lisbeth Langwadt, der er programchef for ‘Hugo – Görings jødiske ven’.

Hvor kan man se Hugo – Görings jødiske ven?

Du kan se Hugo – Görings jødiske ven på DR TV fra 3. november 2024
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: DR presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard