Den spanske Max Original-serie How to Screw it All Up handler om en gruppe unge mennesker, der tager på roadtrip uden noget egentligt mål. Men selvom den endelige destination er uklar, er der måske en chance for, at de finder sig selv…
Serien er skabt af Jaime Olias og Pablo Sanhermelando – Olias har også skrevet og instrueret.
Da Alba, som er ny på skolen og har svært ved at passe ind, får at vide, at den planlagte studierejse er aflyst, bliver hun desperat. Hun vil flygte hjemmefra, og nu er den plan ødelagt. Ved et tilfælde finder hun ud af, at nogle af hendes klassekammerater har en perfekt idé – de har ikke tænkt sig at fortælle deres forældre, at turen er aflyst. I stedet stjæler de en bil og begiver sig ud på en tre uger lang roadtrip.
Planen er ikke at have nogen plan og leve i nuet – med et par enkle regler: ingen opslag på sociale medier, altid være på farten, og, vigtigst af alt, ikke at vende hjem.
I hovedrollerne ses Naira Lleó, Malva Vela, Gabriel Guevara (Spanish Shame), Óscar Ortuño (30 Coins), Nadia Al Saidi og Sergi Méndez.
How to Screw it All Up er produceret af Boomerang TV for HBO Max. Pablo Sanhermelando og Valentina Francelet er executive producers for Boomerang TV, Miguel Salvat og Patricia Nieto er executive producers for HBO Max.
How to Screw it All Up (6×30) har premiere 1. juli på HBO Max.
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link