TV-Nyt

Guldfeber i Vindelev

Dokumentar
11 apr 2024 20:00

Er dét at finde en guldskat en sikker vej til udødelighed og en måde at indskrive sig i danmarkshistorien på? Og hvorfor har nogen i sin tid gravet en kæmpe guldskat ned på Jørgens mark i Vindelev i Jylland?

Det er blandt andet nogle af de spørgsmål instruktør og dokumentarist Christoffer Dreyer og hans med-instruktør Iben Antonsen sætter sig for at finde ud af, da Ibens far Jørgen og hans gamle barndomsven Ole, via Oles nye metaldetektor, finder det som eksperter kalder for Danmarkshistoriens flotteste Guldskat siden Guldhornene.

Guldfeber i Vindelev har premiere på DR2 den 11. april kl. 20.00 og anden del kan ses på DR2 den 18. april kl. 20.00. Begge afsnit kan streames på DRTV fra den 11. april. Filmen er produceret af Plus Pictures.

Instruktør Christoffer Dreyer siger: Eksperterne var ikke bange for at udråbe dette fund til at være på højde med guldhornene og vores nysgerrighed var i den grad vakt. Hvad ville guldfundet betyde for Danmarkshistorien? Hvad ville det gøre ved den lille by Vindelev, det var fundet i? Og hvad ville det gøre Ole og Jørgen? Alle disse spørgsmål gjorde, at vi gav os i kast med at lave en film om guldfundet, men vi besluttede os hurtigt for, at filmen ikke bare skulle fokusere på den fantastiske skat, men også på de mennesker, for hvilket guldfundet påvirkede deres liv.

Igennem ni måneder må de to gamle venner holde guldskatten hemmelig, for Nationalmuseet vil foretage en stor udgravning på marken for at undersøge, hvad der mere gemmer sig under jorden, og den udgravning må ikke forstyrres af skattejægere. Christoffer Dreyer og Iben Antonsen er med hele vejen og filmer, hvordan arkæologer, historikere og andre eksperter forsøger at finde ud af, hvorfor i alverden nogle i sin tid har placeret en stor guldskat på en mark i en by som Vindelev, der indtil fundet af guld, på ingen måde har været anset som værende en særlig historisk plet i Danmark. Men der knyttede sig flere mysterier til skatten. Aldrig før i verdenshistorien er der blevet fundet så store brakteater, som skatten består af, og aldrig før i Danmark er der fundet så mange medaljoner. Hvem er det, som havde boet i Vindelev? Og hvad var Vindelev for et sted i 536, da skatten blev lagt ned? Og hvorfor lige på det tidspunkt?

Samtidig begynder forholdet mellem de to gamle venner at slå sprækker, fordi pressen udelukkende fokuserer på Ole, mens Jørgen slet ikke kan vide sig sikker på at blive anerkendt som finder på lige fod med Ole.

”Mads Ravn, der er forskningschef på Vejlemuseerne, havde forberedt os på, at der er noget, der kaldes guldfeber. Det var som om, at det øjeblik guldfundet blev offentliggjort, og pressen kastede sig over historien, var en rodeohest sluppet fri, herefter udviklede begivenhederne sig i en retning, som ingen rigtigt kunne styre. I sidste ende var det som om, at alle gerne ville være tæt på guldet og gøre det til deres eget på hver sin måde”, fortæller Christoffer Dreyer.

Med-instruktør: Iben Antonsen, der en dag skal arve slægtsgården og jorden, hvor guldet blev fundet, siger: “Guld kan gøre mennesker skøre. Guldet har også gjort mig en smule skør. Alt ændrede sig med guldet i jorden og min forståelse af sammenhæng, tilhørsforhold og slægt. Med guldet kom ikke kun et nyt perspektiv på Danmarkshistorien, men også den endelige erkendelse af min egen ufravigelige forbundethed – på godt og ondt – med et sted, hvor min familie har boet i 7 generationer. Det var som om, at med guldet forstod jeg, at jeg ikke kun lever “nu-og-her”, men i en sammenhæng og kontinuitet”

 

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Pressemeddelelse

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard