Gintberg på kanten af kulturen
UnderholdningDenne gang tager Jan Gintberg rundt i seks forskellige byer i Danmark og besøger de mennesker, som skaber det lokale kunst og kulturliv, væk fra de urbane metropoler som København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Der er seks programmer i alt.
I første program – Lemvig
Samtidskunsten i Lemvig kommer under humoristisk lup, når Gintberg undersøger byens kulturperler i det nordlige Vestjylland. På Museet For Religiøs Kunst bliver forvirringen total, for hvordan kender man forskel på installationskunst og elkabler til installation? Ved en tilfældighed møder Jan også bilentusiasten Mogens, som har bygget sit eget veteranbilsmuseum af EU-tilskud. Og så går turen også til Country Town, hvor den selvudnævnte sherif Lisbeth viser rundt – hvis Jan ellers opfylder adgangskravet: blokfløjtespil!
I program 2 – Bornholm
Med nød og næppe, når Jan Gintberg færgen til Christiansø, da Gudhjems færgekor synger alt for lange sange. Jan Gintberg er taget til Gudhjem på Bornholm, hvor kunsthåndværket får et kærligt eftersyn i hans ’Gintberg på kanten’, som i denne sæson er på kanten af kulturen. Træskærer Poul snitter æbleskrog i træ og sender Gintberg til tælling i det bornholmske sprog. Gintberg braser også indenfor hos Christiansø-kunstner Allan, som udstiller ufærdige værker på Danmarks østligste galleri. Og så stikker det helt af, da Jan lægger vejen forbi granitbanditterne på Stenbrudsmuseet.
I program 3
Jan Gintberg er på besøg i oplevelseskulturens sydjyske hovedstad, Ribe.
I program 4
Asnæs. Gintberg smager på de berømte gulerødder og kartofler fra Lammefjorden og møder ”Stænklapperne”, som er en Puch Maxi-gruppe kun for kvinder. Promillen bliver høj, når Jan Gintberg er på urtetur med naturvejleder Dorthe.
I program 5
Jan besøger sydfynske Svendborg og tager kropskultur under kærlig humoristisk inspektion
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link